Madame Arthur (1973)
Billederne lånt fra ”old madam arthur” gruppen på facebook.
I 1973 åbnede Madame Arthur i Lavendelstræde et dansk modstykke til Studio 54 i New York, hvor mange drags optrådte.
Det var Bent Hasebart der i starten af 1970’erne indrettede den første natklub i Lavendelstræde 17, under navnet Circle Club. Kort efter mødte han under en ferie i Tormolinos Ib Juul Andersen og da Bent havde involveret sig i for mange butikker og gerne ville trappe lidt ned, så forærede han Cicrle Club til Ib i ”forlovelsesgave”.
Da der året efter blev begået et dobbelt mord inde på Circle Club, var det nødvendigt at tænke nyt. En ven fra politiet foreslog Ib at han lave et sted for sine egne, altså en homo-klub og Madame Arthur var født.
Op gennem 1970’erne og 1980’erne var Madame Arthur hjemsted for drags, bøsser og frisindede mennesker med hang til Københavns vildeste nattefester, og når man trådte ind på Madame Arthur, var det som at træde ind i drømmeland – en helt ny verden med plys, pailletter, glimmer, guldrammer, guldlampeskærme, diskokugler, unge smukke mænd og farvestrålende drags, men der blev også sniffet poppers, taget stoffer og dyrket sex på (dame)toiletterne, det var et ret sorgløst univers, hvor alle var velkomne og alt var tilladt.
Madame Arthur var et fristed, hvor man kunne køre sine drømme ud, sammen med farverige kendisser, originaler, transvestitter, nyudsprungne unge mænd og dekadente personligheder, her i blandt Vesterbro-legenderne ‘Marquis’ Marcel de Sade og nu afdøde Sandra Day med de lange negle, der i øvrigt var den første mand i Danmark, som fik lavet store bryster.
Hver fredag og lørdag var der ofte flere der ville ind, end der var plads til på Madame Arthur, og ikke alle kom ind. Det var som ved Studio 54 i New York, ofte dørmanden der valgte dem ud der fik lov at betræde den vilde natklub denne aften, udover stamkunder, så var en farvestrålende udklædning eller flirt med dørmanden næsten altid adgangskort.
I Spartacus Int. Gay Guide 1978 kunne man læse, at Madame Arthur ikke kunne få optaget en annonce eller få tildelt stjerner.”Spartacus Guide makes a policy to expose corruption or any attempt to influence our judgement.”
Mini Arthur
I starten af 1980’erne åbnede Pink Club i Farvegade, og da Ib var bange for konkurrencen derfra, så åbnede han i stueetagen under Madame Arthur, en bar, den fik navnet Mini Arthur. Området have tidlige fungeret som afslapnings lounge for Madame Arthurs gæster, men fik nu sin egen indgang fra gaden.
Paul Hawkins
En af de mest populære drags på Madam Arthur var Paul Hawkins, drag-stjernen over dem alle og han var nærmest en gud på Madame Arthur. Det kom derfor også som et chok for alle, da beskeden kom om at Paul Hawkins havde AIDS.
Sygdommen satte sit præg på ham. Den ellers veltrænede og muskuløse unge Paul Hawkins skrumpede ind, men han fortsatte med at optræde til det sidste.
Paul Hawkins var opsat på at han ville lave et farvel show på Madame Arthur, og selv om han var meget afkræftet på det tidspunkt, så lykkedes det ham at gennemføre showet, dog med flere pauser for at samle kræfter, og da han sluttede af med sit populære nummer ”I am what I am”, hvor han kom ind som kvinde og gennem showet forvandlede sig til en mand kun iført g-streng, var der ikke er øje tørt, alle var klar over at en æra var slut.
Paul Hawkins trak sig også efterfølgende tilbage, og fik til sidst lov at komme hjem fra hospitalet til sin mor og dø hjemlige omgivelser, kun 29 år gammel.
Læs også: Fem spøgelser fra Halls fortid
Nye tider
Det var først i 1989, der kom AIDS-kampagner, men der var AIDS på Madame Arthur allerede fra 1983 og Madame Arthur blev så hårdt ramt, at sygdommen på få år, stort set udryddede hele stamklientellet på natklubben, dette sammenholdt med konkurrence fra bl.a. PAN og After Dark førte til stedets lukning i 1989.
Ib solgte Madame Arthur allerede i midt firserne og frem til sidst i 1980’erne skiftede Madame Arthur ejer to gange, inden det i 1989 skiftede ejer igen og blev til Bells Club. Belles Club var ikke et homosted og det lukkede to år efter.
Jeg er glad for at have oplevet den tid og magi som Madame Arthur var og ville ønske at det ville være muligt at genskabe Madame Arthur og miljøet derom i dag, så alle kunne opleve den magi der var i homomiljøet dengang.
Men jeg må nøjes med de billeder jeg har på nethinden og glæde mig over at jeg har været en del af det og til dem der ikke har haft den mulighed, eller gerne vil genopfriske tiderne dengang, så kan jeg anbefale dokumentarfilmen om Madame Arthur med titlen ”AIDS – Da døden kom til Madame Arthur”.
Dokumentaren er et stærkt portræt om den legendariske natklub og af et unikt og sårbart miljø, som næsten blev udslettet, da sygdommen AIDS ramte et uforberedt Danmark i starten af 1980’erne.
