Særudstilling med kronprinsesse Mary

Nyt portrætmaleri af H.K.H. Kronprinsessen på Det Nationalhistoriske Museum.
Foto: Ulla Munch-Petersen

Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg slot har netop åbnet særudstillingen H.K.H. Kronprinsesse Mary 1972-2022, i anledning af kronprinsessens 50-års fødselsdag.

På udstillingen ses museets nye portrætmaleri af kronprinsessen. Det er udført af den spanskfødte kunstner Jesús Herrera Martinez, som siden 2016 har boet og arbejdet i Danmark.

Portrættet er malet med olie på lærred og er skildret i kronprinsparrets hjem i Frederik VIII’s palæ på Amalienborg. Et smukt maleri, hvor symbolerne, letheden, roen og lyset imponerer.

Kronprinsesse Mary ved åbningen af udstillingen sammen med prinsesse Josephine, prins Vincent, prinsesse Isabella og kronprins Frederik.
Foto: Ulla Munch-Petersen

Udstillingen fortæller om kronprinsesse Marys opvækst, ægteskabet med kronprinsen, de pligter og hverv, som kronprinsessen udfører, samt kjoler, portrætter og andre genstande.

En meget smuk og interessant udstilling, som bestemt er et besøg værd. Den kan ses frem til den 31. august 2022.

H.K.H. Kronprinsessen ved åbningen, hvor hun fortæller om maleriets tilblivelse.
Foto: Ulla Munch-Petersen

Læs mere her

Se også: Kronprinsesse Mary taler for WorldPride