SAMFUND

Så sexet

Seneste bog fra den nonbinære amerikanske forfatter Casey McQuiston hedder “Sidste stop”.
Foto: Bogcover

Du går ind i en metro. På en plads sidder den mest sexede kvinde, du nogensinde har set. Hun kigger op og tænker du er så sexet. Hvad gør I? Det er udgangspunktet for Casey McQuistons nyeste roman. Samtidig med den helt gængse kærlighedshistorie, så er der lige en tidsrejse historie oveni.

Den nonbinære amerikanske forfatter Casey McQuiston har speciale i queer romaner. Og de er absurd dygtig til det. Denne roman er endnu en perle. Så hvis du elskede ‘Rødt hjerte, blåt blod’ så vil du helt sikkert også elske denne. Det hele forgår i et queer bofællesskab, og du kommer til at elske alle karaktererne.

Et menneske og en cafe skal reddes

August møder den helt fantastiske kvinde, Jane, i metroen og bliver forelsket ved første blik. Hun opdager løbende at Jane faktisk har brug for at blive reddet, og det er ikke sådan bare lige at løse. Samtidig får August arbejde på en pandekage cafe, også den skal reddes, så August får travlt.

Queer bofællesskab

August er kommet helt alene til New York og flytter ind i et queer bofællesskab, hvor hun føler sig velkommen, men hun ved bare ikke om hun kan tillade sig at føle sig hjemme. Hele hendes liv har været en kamp for August uden hun helt ved hvorfor, og gennem romanen kommer vi længere og længere ind bagved Augusts facade.

En sexet historie

Jane har en 70’er sexede stil og August er ‘så sexet’, hvis man spørger Jane, så er der lagt i kakkelovnen til en hed romance. Og McQuistons ‘Et sidste stop’ er betydeligt mere sexet end de første to romaner, og denne er mest til det voksne publikum. Bogen er en blanding med glade 70’er minder, men også typisk popkultur igennem tiden, hvilket med garanti vil få dig til at smile mere end en gang.

Du gætter aldrig , hvordan bogen ender

Denne her bog var virkelig hyggelig at læse og ikke til at regne ud. Der kommer hele tiden en eller anden udvikling i historien, som du ikke havde set komme. Så hvis du er til kærlighedsromaner, queer litteratur og/eller drag-karakterer, så skal du uden tvivl give dig selv denne bog i sommergave, for alle ved at sommergaver til sig selv er en ting 🙂

Info

“Et sidste stop” af Casey McQuiston udgives på forlaget Memoris.

421 sider

Forfatteren har også skrevet ‘Rødt hjerte, Blåt blod’ og ‘Jeg har kysset Shara Wheeler’ begge anmeldt her på siden

Denne bog var Goodreads-nomineret som Årets kærlighedsroman