SAMFUND

Provinshomoer på Instagram skaber synlighed

Livet som queer i provinsen er omdrejningpunktet på Instagramprofilen @Provinshomo.

På Instagram finder du profilen @Provinshomo, der har til formål at skabe synlighed.  Vise en mere mangfoldig afspejling af queerpersoner og deres alsidige måder at leve på. Der skal mere balancere i de offentlige fortællinger.

Bag profilen @provinshomo, på Instagram, finder man Karoline Valentin Ry. Formålet med kontoen er kort og godt: At man sagtens kan leve som LGBT+ i provinsen. Mange gør det, men synligheden, og fokusset på dem mangler i den brede helhed.

Karoline Valentin Ry  er født og opvokset i København, men flyttede sammen med sin kone til Silkeborg for tre år siden.

”Jeg elsker virkelig at bo her, men jeg har oplevet, at der mangler queer-repræsentation. Derfor fik jeg lyst til at skabe en profil, hvor vi i fællesskab kunne vise, at vi findes. I medierne er der mest fokus på LGBT+ miljøet lige omkring Pride. Når der endelig er fortællinger i medierne omkring børn, der f. eks vokser op som queer i provinsen, så er fokus næsten altid på, hvor forfærdeligt det er. Hvor meget de længes efter at komme ind til storbyen. Man kan nærmest få det indtryk, at det er umuligt at leve et godt liv som queerperson udenfor København eller Aarhus. Og det er bare slet ikke min oplevelse. Jeg har derimod følt mig rigtig godt taget imod i  det villakvarteret vi bor som homopar og regnbuefamilie.

En underbelyst del af regnbuen

“Jeg synes, at det er vigtigt, at vise et større udsnit af alle de måder, man kan leve som LGBT+person på”, fortæller hun, og fortsætter:

”Derfor vil jeg gerne vise en underbelyst del af regnbuen. Alle dem, der lever rundt omkring i Danmark og måske har valgt provinsen til. Måske fordi den tilbyder dem noget, som storbyen ikke kan; plads, ro, natur, nære fællesskaber. Bare fordi man er queer, betyder det jo ikke, at man har brug for fest og ballade og glitter i lange baner hver dag. For mit eget vedkommende er jeg vild med at have ro og natur som base. Vælge storbyen til, når jeg har lyst til restauranter med fancy cocktails eller en tur i teatret”.

Takeovers og hverdagsliv – Vi findes hele året

I starten var det hende selv, der postede opslag på profilen. Men så begyndte hun at invitere folk ind til takeovers. Enkelt personer, par og familier, uden for storbyerne, inviteres ind til at vise dem selv og deres hverdag frem. Og nu er det faktisk primært andre folk, der poster, og hun selv blot er administrator.

Og det er vigtigt, at det hele ikke bliver for poleret. Hverdagen er mere end velkommen. For det almindelige levede liv skal vises frem.

”Jeg synes, det er vigtigt at vise, at vi findes hele året. Også når pailletterne og ansigtsmalingen i regnbuefarver er skyllet af kinderne efter Pride. Jeg ELSKER Pride og har gået med i paraden til Copenhagen Pride flere gange med min kone og mine venner, da vi boede i København. Men alle ved, at livet ikke kun er fest og farver. Så hvis vi skal normalisere det, at være LGBT+ person, så synes jeg også, at vi skal vise nuancerne og hverdagen og det ’almindelige’ levede liv. Helt privat håber jeg også på at kunne bidrage bare en lille smule til, at min søn vokser op i et samfund, hvor han føler sig inkluderet. Ikke føler, at han er vildt unormal eller eksotisk med to mødre”.

De gode fortællinger skaber forandringer

Det er Karoline Valentin Rys oplevelse, at queerpersoner i provinsen enten er totalt usynlige i mediebilledet. Eller fremstilles som nogen, der bliver mobbet i skolen og ekskluderes totalt fra fællesskaberne. Hun  finder det selvfølgelig også vigtigt, at fortælle de hårde historier, for ingen skal diskrimineres på baggrund af deres seksualitet eller kønsidentitet. Men der mangler lidt mere balance i billedet.

”Hvis vi kun får serveret alle de hårde fortællinger, ser vi slet ikke, at der også er regnbuefamilier og queerpersoner uden for de største byer, der lever rigtig gode liv. Og det er især vigtigt, når man som barn eller ungt menneske er ved, at lære sig selv at kende. Hvis man nu er ved at opdage, at man selv er queer. Så kan det jo være meget skræmmende kun at høre om alle de forfærdelige ting queerpersoner har været udsat for. Jeg tror på, at vi kan skabe forandring ved også at vise de gode sider. På den måde kan flere kan hvile i, at de er helt okay, og at de gerne må være sig selv – også i de mindre byer”.

Ordet provins kan nogen steder godt have en lidt negativ klang. Det er typisk steder, hvor fordommene om et liv i provinsen står i kø. Men,. hvad med dem, fordommene altså. Er det nogle hun møder mange af ?

”Jeg møder egentlig ikke selv specielt mange fordomme. Men som sagt oplever jeg, at der mangler synlighed. Jeg tror, at de fleste forbinder queerpersoner med storbylivet. Så der kan godt være nogen, der er overraskede over, at min kone og jeg har valgt at bosætte os uden for de største byer”.

At få bekræftet, at der findes andre som en

Det er egentligt ikke fordi hun synes,  at der er for meget fokus på miljøerne i storbyerne. Vi er tilbage ved balancen. Der skal bare være endnu mere fokus på hele paletten af levet queerliv – i og udenfor byerne. Og der er fællesskaber derude. Der findes foreninger, store som små. Men det er også muligt at skabe dem selv, hvis man rækker ud. Og det kan godt være man ikke umiddelbart tænker man har brug for et LGBT+  fællesskab, men det kan alligevel være meget rart at have nogen at spejle sig i.

” Jeg har aldrig selv været en særlig stor del af ’miljøet’. Da min kone og jeg fik vores søn, oplevede jeg et behov for andre regnbuefamilier at spejle mig i. Der var ingen andre queerpersoner i mødregruppen, så min kone og jeg rakte selv ud igennem en Facebook-gruppe for regnbuefamilier. Det lykkedes os faktisk at få dannet en lille gruppe med to andre queer forældrepar, som vi stadig mødes med. Det er mega givende, at tale med dem om alt det vi har tilfælles. Så håber jeg også, at vores børn kan få glæde af hinanden, når de bliver ældre. Jeg håber, at de kan bruge hinanden til at få bekræftet, at der findes andre som dem. Familier som ikke består af far, mor og børn”, uddyber Karoline Valentin Ry, inden hun går videre:

”Synlighed og repræsentation er i mine øjne helt vildt vigtigt for at rykke på normerne. Hvis ikke vi oplever, at der findes andre som os, risikerer vi let at føle os ’unormale’ og måske isolere os. Især som barn og ungt menneske er den spejling sindssygt vigtig. Men også som voksen er fællesskaber, hvor vi føler os set, vigtige”.

Prides giver håb om medvind i lokalsamfundene.

I de seneste år er på Pride området sket en stor forandring. Mange nye små Prides er kommet til rundt om i det ganske danske land. Fra Sønderborg til Skagen. Fra Esbjerg til Kalundborg. Fra Bornholm til Odense. Fra hovedstaden til smilets by. I store, såvel som mindre byer og samfund  samles man for at fejre mangfoldigheden, men ikke mindst netop skabe synlighed og fællesskab. En udvikling der kun glæder @provinshomos initiativtager.

”Jeg er vild med alle de Prides, der popper op rundt om i landet! Det er fantastisk, at der i Provinsdanmark kommer mere fokus på LGBT+ personers liv og rettigheder. Jeg håber, at de forskellige Prides får vildt god medvind i lokalsamfundene. Så der også kommer flere gode allies, der støtter op om regnbuefamilierne i provinsen. Mit største ønske er, at det kan få en positiv effekt for børn og unge rundt om i landet. Så queer børn eller børn i regnbuefamilier får en følelse af at være inkluderet. Jeg ville elske, hvis man rundt omkring på skolerne lod Priden være en anledning til at tage nogle gode snakke om diversitet og inklusion. Om hvorfor det er vigtigt at give plads til, at alle kan være sig selv”.

Bliv selv en provinshomo

Er du blevet nysgerrig på mere, ja, så er det jo bare med at hoppe ind og tryk “følg”. Hvis du gerne vil vise dig og dit liv frem, og dermed  tage en takeover på profilen, så er der rig mulighed for at tage kontakt. Nye vinkler og personer er mere end velkomne”, slutter Karoline Valentin Ry vores lille interview.

”Jeg søger løbende queerpersoner og regnbuefamilier med base i provinsen, som har lyst til at lave en takeover på profilen. Så det er bare at sende en DM til @Provinshomo, så taler vi om det. En takeover kræver bare, at man har lyst til at dele lidt ud af sit liv i 3-7 dage i opslag og storries. Der er ingen krav om, at man skal have en helt ekstraordinær hverdag. Profilen er tværtimod tænkt som en hyldest til det helt almindelige levede liv som queerperson i provinsen”.

 

View this post on Instagram

 

A post shared by Provinshomo (@provinshomo)