SAMFUND

Før OL – atletikstjerne springer ud

Den amerikanske atletikstjerne Trey Cunningham springer ud i et interview med New York Times.
Foto: Instagram/privat

Den amerikanske 110 meter hækkeløber Trey Cunningham springer ud i et interview med New York Times. Den 25-årige atletikstjerne hentede senest sølv i sin favoritdisciplin ved verdensmesterskaberne i 2022.

I interviewet fortæller den 25-årige atlet, der for tiden er nummer elleve på verdensranglisten at han glæder sig til den dag, hvor det at man har en anden seksualitet ikke er noget folk går op i. En dag hvor folk bare kan være sig selv.

 

View this post on Instagram

 

A post shared by Trey Cunningham (@treycunningham)

Det at være en rollemodel for andre har dog stadig stor værdi i dagens verden, mener Cunningham. Også selvom han ved at springe ud kan bringe sig selv i fare. Skal han for eksempel til et mesterskab i et land som Qatar, hvor homoseksualitet stadig er en kriminel handling, kræver det at han tager sine forholdsregler.

Outede sig via telefon

Cunningham sprang ud for sin familie og venner for fem år siden. Det skete via en telefonsamtale.

”Det var det sværeste og mest angstprovokerende oplevelse, jeg har haft til dato. Sveden drev af mig både før og under telefonsamtalerne”, fortæller Cunningham videre i interviewet med avisen.

”Når man ligesom får sagt tingene højt bliver det pludseligt mere reelt og virkeligt”, uddyber han.

Cunningham, der er vokset op i en lille meget konservativ og religiøs by i Alabama fortæller videre at det ikke er et sted, hvor man er homoseksuel. Derfor skulle hans  forældre også lige bruge lidt tid på at acceptere sønnens seksualitet, mens hans venner havde ventet på, hvornår han ville springe ud.

Provinshomoer på Instagram skaber synlighed