Regnbuepladsen i København flagløs
Mange har sikkert bemærket at regnbueflaget gennem de seneste dage ikke længere vajer på flagstangen på Regnbuepladsen. Men hvad er der sket med flaget?
Regnbueflaget, der de senest tre år har vajet over Regnbuepladsen, har ikke været udsat for hærværk, som nogle rygter har gået på.
Københavns Kommunen, der har ansvaret for flaget, fik først i februar måned et tip om, at flaget kun sad fast i den ene ende. Det viste sig nemlig, at den flagvægt, der holder styr på de indvendige flagliner, var gået i stykker.
Kommunen har nu hyret et eksternt firma til at udføre den nødvendige reparation.
Regnbueflaget burde derfor igen vaje over Regnbuepladsen når Winter Pride ugen skydes i gang den 17. februar.
Læs også: Indsamling til flagstang med regnbueflag på Regnbuepladsen