Rainbow Awards mere end en københavnerbegivenhed

Årets Danish Rainbow Awards fik kritik for at være en københavnerbegivenhed.  Foto: Theis Nybo

Knap var den sidste Danish Rainbow Award uddelt før kritikken om at showet var en københavnerbegivenhed dukkede frem. Det var svært at få øje på LGBT+ miljøet fra vest for Storebælt lød kritikken. Ser man på folkene på den røde løber, prisuddelerne og de nominerede, er det ikke et awardshow, der omfavner hele det danske LGBT+ miljø, mener kritikkerne. Out & About har bedt forpersonen for Rainbow Business Denmark, Niels Holm forholde sig til kritikken.

”Jeg synes faktisk, vi gør en hel del for at favne hele LGBT+ Danmark. Og jeg er på ingen måde enig i kritikken om, at vi ikke skulle omfavne hele miljøet”, lyder det fra forperson Niels Holm.

”Når man kigger på listen over de mange nominerede, synes jeg faktisk den underbygger min pointe. De nominerede repræsenterer på bedste vis noget af det bedste fra LGBT+ miljøet i Danmark. Kulturprisen gik f.eks. til en landsdækkende udstilling om maleren Kristian Zahrtmann, en af landets første åbne queer kunstnere. Til udstillingen var der også udviklet et undervisningsmateriale til folkeskolen om kunst, køn, seksualitet og identitet. Foreningsprisen gik til LGBT+ Huset i Aarhus”, tilføjer forpersonen

”Jeg vil godt medgive, at der i år var en stor overrepræsentation fra folk fra hovedstadsområdet til showet, men det skyldes jo, at vi er midt i en coronatid, hvor folk ikke bare lige tager tværs over landet. Vi havde gerne set et stort og bredt fremmøde på for eksempel den ”røde løber””, forklarer Niels Holm.

Selvfølgelig er der også priser, der peger meget mod København, f.eks. prisen som årets drag performer. Men det skyldes nok mere at det danske dragmiljø i høj grad er centreret omkring København, mener Niels Holm.

Det er foreningen Rainbow Business Denmark, der står for afholdelsen af showet. Det er også foreningen, der udvælger, hvem som skal nomineres i de forskellige kategorier og ene og alene vælger modtageren af æresprisen.

”Alle danskere kan hvert år nominere personer eller organisationer på nettet. Mange tror fejlagtigt, at vi udvælger ud fra, hvem, der får flest indstillinger, men vi kigger altså også efter kvalitet- efter hvad de indstillede har præsteret og ikke bare på, hvem der lige kender flest”, fortæller Niels Holm.

Kritik omkring nomineringerne

Noget af kritikken omkring nomineringen går også på, at der gøres for lidt for at gøre opmærksom på, hvornår der kan nomineres.

”Jeg mener ikke, at vi prøver at ”skjule” når der er åbent for nomineringer. Jeg har svært ved at se, at vi kan gøre det meget anderledes end at kommunikere det ud i landets LGBT+ medier. Det burde være alle danske LGBT+ organisationers pligt at følge med i de danske LGBT+ medier. Når det kommer til at udvælge de der skal nomineret synes jeg vi har en meget god viden om det der foregår i hele LGBT+ miljøet også på græsrodsniveau”, mener forpersonen for Rainbow Business Denmark.

Et forslag om at showet burde afholdes på skift rundt om i landet, tror Niels Holm ikke på.

”Det tror jeg simpelthen ikke, der er frivillige kræfter nok til mange steder i landet. Det kræver meget at planlægge og gennemføre et så stort set-up som Danish Rainbow Awards. For min del, må jeg sige, at jeg på ingen måde synes det er negativt, at der er et stærkt LGBT+ miljø i hovedstaden”.

Nogle har fremført at en af formålene i Rainbow Business Denmark er at tiltrække LGBT+ turister netop til hovedstaden.

”Det er rigtigt, at det er en af vores formål, men hvis man ser ned over listen af nominerede vil man hurtigt opdage, at mange af de nominerede ikke giver flere LGBT+ turister til byen. Det vi får flere LGBT+ turister af er, når vi præsenterer et bredt udsnit af det danske miljø. Hvis det kun var København vi ville give priser til, så var der mange af de nominerede jeg ikke ville have valgt”, slutter Niels Holm.

Læs også: Her er alle vinderne

Læs mere om Rainbow Business Denmark her.