Queerikon får sit lånerkort tilbage efter 130 år

130 år efter den verdenskendte forfatter Oscar Wilde fik inddraget sit lånerkort af British Library, da han blev idømt fængsel for at have et forhold til en anden mand, er kortet nu afleveret tilbage.

Den 16.oktober på dagen, der kunne have været Oscar Wildes 171 års fødselsdag, har British Library genudstedt den folkekære irske forfatters lånerkort. Kortet er blevet overrakt til Wildes barnebarn Merlin Holland som en symbolsk gestus. En gestus for at ære Oscar Wildes litterære betydning, samt for at gøre op for fortidens fejltagelser.

Merlin Holland, der selv er forfatter, beskriver genudstedelsen af bibliotekskortet som værende ”en rørende gestus af tilgivelse”. Han er sikker på at det vil røre og glæde Oscar Wildes ånd.

Fængslet for at være homoseksuel

Der var i det britiske samfund strenge forbud mod homoseksualitet i Wildes samtid. Til trods for dette var det blandt mange intellektuelle alment kendt, at Wilde var tiltrukket af sit eget køn.

I 1891 lærte han den unge Lord Alfred Douglas at kende. Det møde blev skæbnesvangert for Wilde, idet Douglas` far, Lord Queensberry, i 1895 offentligt anklagede Wilde for at være homoseksuel.

Wilde valgte at sagsøge Queensbury for bagvaskelse og injurier. En sag som Wilde tabte. Hvorefter han blev stillet for retten og idømt to års fængsel med tugthusarbejde for at have begået ”homoseksuelle handlinger”. Queensbury havde op til straffesagen hyret en privatdetektiv, der blandt andet skaffede en række vidneudsagn fra mandlige sexarbejdere. Udsagn som blev brugt i sagen mod Wilde.

Tre uger efter Wilde var begyndt at afsone sin dom i Reading Fængslet i det sydøstlige England, besluttede British Library at inddrage Wildes lånerkort. Dermed blev han fornægtet adgang til bibliotekets læsesale. Dette skete ud fra forskriften om, at alle, der blev idømt fængselsstraffe skulle have deres lånerkort inddraget.

Efter at Wilde havde udstået sin straf i 1897 bosatte han sig i Frankrig. Hans dårlige helbred og store økonomiske problemer gjorde, at det var svært for ham at genfinde sig selv både menneskeligt og kunstnerisk. Wilde døde på et hotelværelse i Paris, den 30. november 1900, blot 46 år gammel.

Queerikon og litterær superstjerne

Til trods for at Wilde levede et kort liv med meget modgang, har han med sine litterære værker sat et stort aftryk på den europæiske kultur- og litteraturhistorie. Med sin sproglige finesse, mestring af genrer og skarpe blik for ironi, har Wilde med sine romaner, poesi og dramaturgi været med til at reformere den måde hvorpå historiefortælling og epik tænkes på i den modernistiske skrivetradition.

Særligt romanværket “The Picture of Dorian Gray” fra 1890 er med til at illustrere Wildes fortællestil. Med en blanding af fransk komik, britisk gotik og romersk epigramstil fortæller historien om Dorian, der sælger sin sjæl for at opnå evig ungdom og skønhed. Romanen er sammen med Wildes dramatiske værker en politisk stikpille til det victorianske fromhedsliv. En livsstil, der ofte er præget af hemmelige drifter under den ellers så velpolerede overflade.

Udover at være betragtet som en af det 19.århundredes mest betydningsfulde forfattere, er Wilde ligeledes et queerikon og et litterært forbillede for mange i LGBT+ miljøet.

Inspirationskilde for talrige

I 2022 fortalte den britiske queerforfatter og filmmager Juliet Jacques til magasinet PinkNews, at hun føler sig inspireret af Oscar Wilde. Både direkte gennem hans skrivestil og hans personlighed, men også indirekte i den måde hvorpå han har inspireret talrige andre kunstnere.

I samme artikel beskriver digter og professor i skriftlig fremstilling, Andrew McMillan, det kendte værk om Dorian Gray som ”fascinerende”. Et værk der, ifølge ham, giver mennesket et særligt indblik i det indre følelsesliv, som mange kan se sig selv i.

Med genudstedelsen af lånerkortet fra 1895 er British Library således med til at hylde Oscar Wilde som skønlitterær superstjerne. Men ogå som en vigtig stemme i kampen for LGBT+ rettigheder over hele verden. Ligeledes er handlingen et symbol på, hvor langt vi er kommet i kampen for at elske frit. Men samtidig også en påmindelse om de kampe, der stadig skal kæmpes.