SAMFUND

Homoware udvider med ny hjemmeside

Ejerne af livsstilsbutikken Homoware Michael Flyngborg og Henning søsætter en ny hjemmeside, der udover en bred vifte af produkter også indeholder viden om kinks og guides.
Foto: Frank Holm

Livsstilsbutikken Homoware fejrede tidligere i år 25 års jubilæum. Nu sætter butikken prikket over i´et med en ny hjemmeside, der kombinere viden, inspiration og nysgerrighed.

“Vi vil ikke bare være en butik, hvor du kan købe en bred vifte af kink produkter. Vi vil også gerne være et sted, man kan komme for at lære, blive inspireret og få vækket sin nysgerrighed”, fortæller brand manager Frede.

Det afspejler sig også i Homowares nye hjemmeside, som blandt andet inkludere guides og svar på mere end 200 af de mest spurgte spørgsmål, når det kommer til kinks, seksualiteter og identiteter. Senere kommer hjemmesiden også til at rumme videoguides. De mere dybdegående guides kan man dog kun tilgå, hvis man er medlem af Klub Homoware.

“Det er vores gratis medlemsordning, hvor man udover rabatter også kan få adgang til mere udførlige videoer og guides. Den er gratis, fordi vi mener, at viden ikke skal være låst bag en betalingsmur”, uddyber Frede.

“Det nytter jo ikke noget, hvis man får et super stykke legetøj, hvis det i virkeligheden ikke var den rigtige slags i første omgang”, tilføjer han.

Den nye hjemmeside er udviklet af Homowares egen floor manager Ronnie. Han har stor erfaring indenfor netop grafisk design. En viden han har brugt på at skabe en både moderne og superflot hjemmeside.

“Vi har på den nye hjemmeside forsøgt at yde lidt mere af den service, vi allerede nu yder i butikken. Så du ikke bare lærer noget om de specifikke produkter, men også om kinks, seksualiteter og identiteter”, fortæller Michael Flyngborg, der ejer Homoware sammen med sin mand Henning.

Du kan opleve den nye hjemmeside fra lørdag den 18. oktober.