Prins Simon Emil og Prinsesse Løkke
Politik behøver ikke at være kedelig eller aggressiv mudderkastning, med ”øv-bøv-du-er-dum-og-jeg-er-frelst-argumentation” på henholdsvis rød og blå stue. Det kan også være sjovt, og på en god dag ligefrem lidt lummer.
Folketingets afslutningsdebat før sommerferien fandt sted onsdag, og mellem de sædvanlige skarpe politiske markeringer blev der også plads til lidt lummer homo-erotisk eventyrfortælling i den 14 timer lange debat.
Romantiske Simon Emil
At homoseksuelle Simon Emil Ammitzbøll fra Liberal Alliance drømmer om at være prinsen på den hvide reformhest, kommer måske som en overraskelse for nogle. Med adresse til Statsminister Lars Løkke Rasmussen sagde han fra Rigets fornemmeste talerstol onsdag aften:
”Man siger, at forventningens glæde er den største af alle. Og hold da op, hvor vi glæder os i Liberal Alliance. For sikke et spændende efterår, vi står over for. Der skal forhandles skat og reformer, der kan sparke gang i væksten. Liberal Alliances ambition er at være som prinsen på den hvide reformhest, der kommer og redder velfærdsprinsessen af sin tornerosesøvn. En vanetjørn har vokset sig høj, men vi har ikke tænkt os at vente i 100 år. Frihedssværdet skal befri prinsessen, og hun og det hele dronningerige skal opleve vækst, velstand og velfærd til glæde for kvinder mænd og børn.”
Det udløste spredt latter i Folketingssalen på tværs af partiskel og ideologier.
Lagde Prins Simon Emil op til Prinsesse Løkke?
Da Statsminister Lars Løkke Rasmussen kort efter gik på talerstolen for at svare Simon Emil tog han tråden op:
”Tak til Simon Emil Ammitzbøll for historien om prinsen på den hvide velfærdshest, der redder prinsessen. Velfærdsprinsessen må så være mig, må jeg forstå.” Så grinede salen ingen.
Dertil svarede Simon Emil kækt:
”Nu kan billedsproget godt stikke lidt af, også for mig. Jeg havde ikke rigtig overvejet konsekvenserne af det her med statsministeren som velfærdsprinsesse. Især ikke fordi, at når man læser eventyret til ende, så skal prinsen jo kysse prinsessen til live, og på trods af mine personlige præferencer, så havde jeg måske alligevel ikke forestillet mig, at det var der, det skulle ende.”
”Men når det er sagt, vil jeg også gerne sige tak. Det har været en form for… vi har øvet os. Og jeg glæder mig til at sommeren er hurtigt overstået, og vi kommer til det efterår,” sagde Simon Emil lidt fumlende, hvorefter Lars Løkke hurtigt relicerede:
”Tak for det. Vi har øvet os, blev der sagt, efter denne her malende beskrivelse af, hvad endemålet var. Det kan jeg afvise, det har vi så ikke.” –afsluttede Lars Løkke Rasmussen eventyret til udbredt morskab.
