Flov X Faktor-vært snubler over homosex

Sofie Linde og kæresten Joakim Ingvarsen.

X Faktor-vært Sofie Linde fortalte lørdag eftermiddag på P3, at hun ved et tilfælde faldt over homoernes cruisingområde på Amager Fælled.

Den populære og lattermilde X Faktor-vært Sofie Linde bor tæt på Amager Fælled. Derfor er det naturligt for hende at lufte sin hund på fælleden flere gange dagligt.

Det fortalte hun lørdag eftermiddag i programmet “Første gang” på P3 til studievært David Mandel og det halve Danmark.

Sofie Linde erkender blankt, at hun er et nysgerrigt menneske. Til sidst i programmet fortæller hun, at hun en dag ender på en parkeringsplads på Amager Fælled, da hun luftede vovsen.

Det undrer hende, at der var en del mænd der summer rundt, og kigger intenst i deres telefon, og på hinanden.

“Jeg har jo ikke noget at gå op i, så jeg satte mig og lurede. Det var spændende og intenst”, fortalte hun videre.

“Da jeg kom hjem fortalte jeg min kæreste Joakim om det, og ville vise ham det. Så vi går over på Fælleden, og man må sige at suiterne var booket! Der var gang i den”, fortæller hun grinende, men fortsætter: “Men vi gik hurtigt, og jeg blev flov over mig selv. De skal da bare have lov til at fyre den af.”

Sofie Linde afviser efterfølgende, at fortælle præcis hvor hun oplevede homosex på Amager Fælled, da hun synes homoerne skal have lov til at hygge sig i fred.

 

Læs også: X Faktor-Sarah i Folketinget