SAMFUND

Prideteater hjemme på sofaen

Forestillingen Pride – A performance by Falk Richter kan nu ses gratis på Kgl. Xtra.
Foto: Camilla Winther

Har du surfet Netflix, Disney+ og HBO igennem og trænger til noget andet? Ja, så kommer vi, eller rettere Det Kongelige Teater med et bud.

 

I forbindelse med World Pride og Eurogames i København sidste år, markerede Danmarks national teater det med flere events og forestillinger. En af dem var forestillingen Pride – A performance by Falk Richter . Det var den internationalt anerkendte tyske forfatter og instruktør Falk Richter, der sammen med de medvirkende performere og det kunstneriske team – skabte en tværæstetisk performance med teater, dans, musik og video, hvis formål var med stolthed at fejrer diversitet og det at høre til i LGBT+ miljøet. Publikum blev taget med på en rejse gennem queer-livets verden de sidste 50 år med aktivisme, personlige fortællinger, stigende homofobi, stolthed og skam.

Måske var du heldig at se den i skuespilshuset. Måske havde du travlt med alle de mange andre gode arrangementer, din bugende Grindr-profil, eller blot at nyde pridestemningen med venner og gæster. Men bare rolig, nu kan du hive lidt godter frem og krølle dig sammen i sofaen, for nu kan du se forestillingen Pride helt gratis hjemme i sofaen vi Kgl. Xtra.

Gratis på Kgl. Xtra

“Det var en vild og særlig oplevelse at skabe og se PRIDE sidste år. Jeg er så stolt over at præsenterer den igen i forbindelse med PRIDEN ´22, nu som streaming. Og til hele landet, til endnu flere mennesker. Og til folk, som ikke fik nok sidste år,” udtaler skuespilchef Morten Kirkskov. Du kan se forestillingen gratis på Det Kongelige Teaters hjemmeside via deres Xtra univers.

Kgl. Xtra er Det Kongelige Teaters online univers, hvor publikummer fra hele landet kan streame forestillinger, se bag-om videoer, læse artikler og få tips til, hvordan man laver sine egne kostumer. En ting, der opstod og for alvor blev populær under coronaen.

Om forestillingen siger instruktør Falk Richter: “Det er en meget personlig forestilling, hvor de medvirkende og jeg deler vores historier, vores frygt, drømme og fortæller om nogle af vores traumatiske oplevelser med at springe ud, eller blive mobbet eller overfaldet. Men også anerkender, hvor langt vi er nået som gruppe og individer på trods af alle vanskeligheder og al diskrimination.”

Forestillingen havde premiere på Skuespilhusets Store Scene i forbindelse med Københavns værtskab for WorldPriden, Copenhagen 2021. Forestillingen er på engelsk med engelske undertekster og anbefales fra 15 år.
PRIDE – A performance by Falk Richter kan ses gratis på Kgl. Xtra fra onsdag den 3. august kl. 12 til og med onsdag den 24. august.

Se forestillingen lige her.

Læs også: Sander Sanchez udgiver ny sang forud for Copenhagen Pride