Pride i Kolding

Kolding holder sin anden pride den 8. august. Denne gang foregår priden dog online.

Det festlige blandes med det mere seriøse, når Kolding Pride for anden gang i byens historie løber af stablen, lørdag den 8. august mellem klokken 10-15.

Den første time skal årets bedste pride-outfit og den bedst oppyntede pride-lejlighed findes og kåres. Det foregår på Facebook, mens resten af dagens mere seriøse afdeling foregår online via Twitch fra klokken 11.

Her indledes dagens program af forfatter og præst Christina Ebbesen. Hun udgav sidste år fantasyromanen Sumpbaronens rejse, der skildrer både racehad og afsky mod homoseksualitet. Her vil man kunne stille spørgsmål online og på den måde også deltage i debatten.

Debat er der også fra klokken 14, hvor det handler om, hvordan man finder LGBT+ venner.

Hele programmet for Kolding Pride finder du lige her.

Her finder du også oplysninger om, hvordan du deltager i de to konkurrencer.

Læs også: Kolding Pride 2020 online – skal du se med?