SAMFUND

Pride-feber i Horsens på lørdag

Lørdags den 2. september er der for anden gang Pride i Horsens.

På lørdag er der masser af regnbuestemning, når Horsens Pride for anden gang disker op med en skøn mangfoldigheds fest.

I Horsens er man lørdag den 2. september klar med en brag af en mangfoldighedsfest. For anden gang indbyder Horsens Pride til en fest for alle seksualiteter og køn.
Programmet begynder kl. 11 på Platform K, hvor der er mulighed for at få et ordentligt skud glimmer inden Paraden går gennem byen.
Det sker fra kl. 13 hvor Prideparaden går fra Platform K gennem byen for at ende i Caroline Amalie Lunden.
Lunden vil være fyldt med farver, musik, læskende drikke og lidt for mange parykker. Frem til kl. 20. 30 vil der være masser af festlig underholdning fra Friluftsscenen.

Masser af drag og en vildt musikprogram

Lathisya Adore, Mizz Privileze, Cloe Angel, Philipina  og Charlie Mac Angel disker op med Horsens Drag Extravaganza fordelt over to festlige afdelinger.
Underskønne Danica Dimefox og Lucifur søger for at ryste posen godt og grundigt, når de kl. 15 indbyder til en omgang Drag Musik Banko.
Derudover har Horsens Pride også fået sammensat et vildt koncertprogram.
14:30  skyder Kedde som også spillede foran en godt fyldt Rådhusplads under Copenhagen Pride i gang.
17:30 er det til tid queer club rock fra UBLU.
18:30 indtager Taralillah scenen . Hun leger med både det maskuline og feminine i musikken.
20:00 er det op til  O/RIOH at slutte musikprogrammet af i bedste stil.
Som altid er alle velkomne til Horsens Pride. deltagelse i paraden og det festlige program i Lunden er gratis for alle.
Du kan følge Horsens Pride her.
👉