SAMFUND

Præsidentfrue: Der findes ingen homoseksuelle køer

“Hvordan kan der være homoseksuelle mennesker, når der hos køerne ikke findes homoseksualitet”? Det spørgsmål stiller Ugandas første dame under en tale til landets biskopper.

Præsidentfrue Janet Museveni holdt en tale Ugandas biskopper, hvor hun roste dem for deres arbejde med kampagnen mod homoseksualitet i landet.

Det noget bizarre spørgsmål falder efter at Uganda for nylig indførte en ny skrap homofobisk lovgivning, som straffer homosex med op til livsvarrigt fængsel.

Præsidentfrue Janet Museveni , der også er minister for regionen Karamoja , roste biskopperne for deres store fremskridt.

“Vi skal lytte til Gud og adlyde ham ,” sagde fru Museveni, og tilskrev netop gud æren for at landet havde indført loven.

»Hvis køerne ikke praktisere homoseksualitet, hvordan er vi mennesker så overhovedet begyndt at diskutere homoseksualitet ”.

Fru Museveni gjorde det også klart, at præsidenten ikke agter at ophæve loven igen, og samtidig understregede hun, at troende folk aldrig ville kunne “besejres” af homoseksualitet.

 

Læs også: Danmark reagerer mod Ugandas antihomolov

Se også: Homoseksuel tyr skal slagtes