Popstjerne i sin første store LGBT+ hovedrolle
Den australske popstjerne Troye Sivan spiller en ung skoleelev, der lige før sin studentereksamen har en one-night stand med en hiv-positiv fyr. Filmen ”Three Months” får dansk premiere 18. marts.
I “Three Months” spiller Sivan den 17-årige Caleb, som lige før sin studentereksamen har en one-night stand med en hiv-positiv fyr.
Filmen foregår i 2011, hvor en positiv diagnose ikke længere er en dødsdom. Three Months sætter fokus på den skam og angst, Caleb oplever, mens han venter i tre måneder på diagnosen. Er han blevet smittet eller ej.?
Den 26-årige popstjerne, der har mere end 7.5 millioner følgere på Youtube, sprang selv ud som homoseksuel i 2013.
Rollen som Caleb i “Three Months” er Sivans første store hovedrolle. Sivan selv håber, at han kan være med til at nedbryde noget af den stigma, der er omkring folk, der lever med hiv.
“Jeg ville elske, hvis denne film kunne være med til at nedbryde stigmatiseringen omkring hiv”, udtaler Sivan omkring rollen.
”Three Months” har premiere for danske tv-seere på Paramount+ den 18. marts.
Du kan tjekke traileren lige her.
Følg Troye Sivan på Instagram.