ANMELDELSER

Dyb og nærværende musical om psykiske lidelser

Fotograf: Emilia Therese.

“Next to Normal” hedder den rørende musical, der i den grad bevæger en på Odense Teater. Den yderst relevante forestilling om psykiske lidelser, selvmordstanker og depression går lige ind.

Musicals bliver ofte forbundet med store glitrende shows fyldt med storslået kulisser, farverige kostumer og hæsblæsende dans. Vi kender alle de store klassikere og den ene Jukebox-musical efter den anden bliver sendt udover rampen. Det er skønt, men genren er så meget mere. Derfor er det altid kærkommen når dette præsenteres. “Next to Normal” er en af de musicals, der tør kaste sig ud i store tunge emner. Fyldt med grobund for samtale og eftertænksomhed. Det nære driver forestillingen med stor ømhed, og det kan mærkes.

Kunst er generelt et stærkt medie til at forstå os selv, hinanden og ja verden generelt i det store og i det små. Når man som her på fornemmeste vis udfolder menneskers indre liv på scenen, så bliver man rørt. For det er bevægende og fængende, så det ikke bare kravler lige ind under huden, men fylder hele ens krop.

En families kamp

“Next to Normal” er fortællingen om en moderne familie, hvor en er ramt af en psykisk lidelse. Moderen Diana er bipolar og har vrangforestillinger. Samtidig kæmper hun sammen med resten af familiemedlemmerne med et langvarige traume – at have miste et barn år tilbage.

Faren i familien prøver på at holde sammen på det hele. Han støtter, hjælper og prøver på at forstå, men glemmer sig selv undervejs. Datteren føler sig overset og udenfor. Hun tester sig selv, den resterende familien og ikke mindst hendes kæreste af. Imens raser alle følelser modstridende i hende.

Den døde søn hænger som en skygge over familien og forestillingen.

Fotograf: Emilia Therese.

Lidelsernes mange sider

Den psykiske sygdom, der i forestillingen får det største fokus er den bipolare lidelse. Men også sorg, selvmord og depression bliver vendt. Musicalen skildrer utallige samtaler med diverse psykiatere, hospitalsindlæggelse, elektrochokterapi og medicinsk behandling. Set fra moderen/ patientens side, men også fra de pårørende, som kæmper med hende og med sig selv ved siden af. Et emne såsom at være et skyggebarn berøres. Relevante tematikker og på mange måder højaktuel i forhold til den næste konstante debat om psykiatrien og dens udfordringer.

Herhjemme har vi tidligere set en bipolar lidelse blive behandlet i for eksempel forestillingen “Min far kan flyve” fra Bådteatret og i dansekompagniet Convoi Exceptionnel’s forestilling: “The Weather Report”.

“Next to Normal” havde i 2009 premiere på Broadway. I Danmark har den professionelt været opført én gang før. Tilbage i 2012 på Nørrebro Teater. Men den følelse som om den er skrevet i nuet.

Nærværende spil

Skuespillerne spiller med en stor intens nerve. De balancerer de mange nuancer skarpt. Det er fremragende og nærværende.

Mathias Flint, der for nyligt i Silkeborg viste stor intensitet og styrke i rollen som maleren Asger Jorn i den nyskrevet musical, bærende kunstnerens navn, viser også her den styrke. Skønt det i Silkeborg var langt mere eksplicit, er det her er endnu mere i det indre. Når faderen bryder sammen, pyha, så kan ingen i salen undsige sig at få fugtige øjenkroge.

Cecilie Gerberg, som vi kender som en fremtrædende del af Odense Teaters faste ensemble, indtager rollen som moderen, og folder sig for alvor ud. Forfinet i sit spil, fyldt med nuancer, rummer hun hele følelsesregisteret og betager os.

Det er også de klart de to der står stærkest sangmæssigt.

Som datteren leverer Elisabeth Bogø Bach den rette balance i det rebelske og omsorgen. Vito Borggild Gram er som kæresten lige så solid som rollens støtte og opbakning. Som sønnen giver Ulrik Windfeldt-Schmidt den tilpasse mængde af mystik og distance, samt tilstedeværelse.

Generelt skal historien lige i gang og løfter sig først for alvor jo længere vi kommer ind i den. Intens bliver den.  Første akt bliver dog til tider en smule for stillestående.

Fotograf: Emilia Therese.

Større musikalsk styrke

Den er stort set gennemkomponeret. Der er kun meget få replikker. Vi bevæger os i rockgenren, med et tvist af folkemusik og undervejs kommer mange andre forskellige genre på besøg i bidder.

Det musikalske holder os i hånden og fører os igennem. Det understøtter og løfter de mange følelser der er på spil. Nogle sange er teksttunge, men føles alligevel lette og nemme at forstå. Hvilket en velfungerende oversættelse også er medvirkende til.

Generelt klares sangene vel, men lidt større styrke i i de høje toner vil være ønskeligt. Det bliver steder lige lovlig ikke ønskværdigt skrøbeligt. Ingen fra castet er uddannet inden for musicalen. Hvilket kan undre en smule. For det kunne have givet endnu større volumen og kraft i udtrykket. Det virker ikke lige så naturligt for dem alle. Og vi vil også have fået tyngde og power på det rocket udtryk. Det bliver en smule tyndt undervejs.

Men misforstå mig ej, de synger godt. Der mangler bare lige det sidste.

Sangene får større og større kraft i indlevelse og fremtoning jo længere vi kommer ind i forestillingen. Og vi kan ikke komme udenom at sangene stadig rammer som hjerteskærende mavepustere. Ikke mindst grundet skuespillernes spil.

Det er kærkomment

Kulisserne er grå i grå, delt i to plateauer, samt med diverse skydedøre. Den fungerer vel. Simpelheden giver et nemt råderum til skift og udfoldelse, men derudover giver scenografien ikke videre noget ekstra til forestillingen. Den er der ligesom bare. Men den bidrager ikke videre til at understrege stykket humørsvingninger og skiftende sindelag. Den er bare grå i går.

Vi kommer ellers hele vejen rundt i det farverige indre spekter. Det er en følelsesladet forestilling. Man bliver rørt og øjnene fugtige. Tårerne kan ikke holdes tilbage. Den sætter sig i en og slipper ikke taget lige med det samme. Eftertænksomheden er stor. En relevant, nærværende og vedkommende forestilling.

December kan være en svær tid at finde ekstra tid i, men forestillingen spiller også et godt stykke ind i januar. Tag afsted og lade eftertænksomheden sætte ind.

Fem stjerner herfra.

Fotograf: Emilia Therese.

Om forestillingen

“Next to Normal”

Spillested: Teatersalen i Odeon ved Odense Teater.

Spilleperiode: Frem til 25. januar 2025.

Iscenesættelse: Charlotte Munksø. Scenografi og kostumer: Marianne Nilsson. Lysdesign og video: Andreas Buhl. Lyddesign: Kim Malmose. Dramaturg: Sosha Teperowska.

Medvirkende: Cecilie Gerberg, Mathias Flint, Claus Riis Østergaard, Ulrik Windfeldt-Schmidt, Cecilie Elisabeth Bogø Bach, Vito Borggild Gram og musikere Jesper Christensen, Kristine Heebøll, Toke Lynggaard Larsen, Camilla Jakobsen, Maja Aarøe Freese, Morten Nordal og kapelmester Anders Ortman.