KULTUR

Out & About-annonce skaber debat

”Højrefløjen har homofoberne”, hedder det i en valgannonce i Out & About fra SF´s Christine Sidenius. Den annonce vækker nu opsigt.

Annoncen, der er at finde i det seneste nummer af Out & About, lyder i sin fuldeordlyd: ”Højrefløjen har homofoberne . Derfor er der brug for Christine i EU”, har indbragt SF politikeren en del negativ respons på hendes profil på Facebook.

Christine Sidenius står dog på trods af kritikken stadig ved annoncen.

”Det er den europæiske højrefløj jeg refererer til, så som franske Front National. Det er ekstremisme vi ikke kender på vores breddegrader, og det skulle jeg nok have præciseret”, udtaler Sidenius til Metroxpress.

Sidenius hilser dog debatten velkommen og fortryder på ingen måde annoncen.

”I valgkampen må man nogle gang sætte tingene på spidsen”, uddyber hun til avisen.

De mange reaktioner er dog alligevel kommet lidt bag på den 49-årige Sidenius, der selv lever i et registreret forhold.