KULTUR

Odense: Upassende opførsel i byens rum

Mads Ananda Lodahl.
Foto: Mads Ananda Lodahl

Som en del af Odense Architecture Festival, afholder festivalen i samarbejde med Lambda, højtlæsning og samtale med Mads Ananda Lodahl.

I april skulle Arkitektur festivalen have været afholdt, men som alt andet blev festivalen flyttet og når vi rammer oktober, nærmer bestemt fra d. 2-5. oktober, så er det endelig tid.

Foreningen for homo, biseksuelle og transpersoner på Fyn: Lambda, er en del af programmet. De melder sig på banden: lørdag den 3. oktober 2020 kl. 19.30-20.30, hvor de åbner døren for forfatteren og debattøren, Mads Ananda Lodahl.

Lambda – Foreningen for homo, biseksuelle og transpersoner på Fyn.

Der tages udgangspunkt i hans bog: ”Upassende Opførelse” fra 2018, med fokus på det offentlige rum. Arkitektur er ikke bare mursten, rum og rammer; arkitektur er menneskelig, og den påvirker alle aspekter af tilværelsen. Det gælder også byrum, køn og seksualitet – og der er i byplanlægning en stigende bevidsthed om at mange af de rum i byen, som vi er fælles om (skoler, sygehuse, idrætsanlæg, etc.) er indrettede til en standardborger, som mange slet ikke kan identificere sig med. Vi bliver alle kønnede kroppe, når vi træder ud ad hoveddøren – og hvordan stiller det os så forskelligt i det fælles rum? Hvad må man og hvad må man ikke derude?

Bogen

Mads bog har undertitlen: ”100.000 ord mod den heteroseksuelle verdensorden” og det bliver med oplæsning fra denne, at han tager fat i snakken om offentlighedens usynlige regelsæt og så krydder han det hele med personlige røverhistorier og fortællinger, om at passe ind og stikke ud, om normalitet, rummelighed og sex i byer af forskellig størrelse, og behovet for at blive ved med at undre sig over, hvordan verden er stykket sammen.

Bogen: ”Upassende Opførelse” fra 2018.

”Upassende Opførsel” er 50 tekster og 15 tegninger og forfatteren beskriver sin bog således;

”Det handler om queer teori og 4000 års queer historie, der tager pusten fra dig. Om mænd, bøsser, trans, køn og kroppe. Om dem, der er ude efter os, og dem, som vi selv er ude efter. Om omsorg og ensomhed og den måde, vi forandrer os på, når vi lærer folk at kende. Det handler også bare om mit eget liv. Om vold, sex og offentlighed. Om ikke at fatte en skid og være forvirret og fare vild i labyrinten. Og om virkeligheden.”

Festivalen blev første gang organiseret i 2018 og afholdes i samarbejde med Copenhagen Architecture Festival og Aarhus Architecture Festival.

Gennem begivenheder som foredrag, udstillinger, ekskursioner og et filmprogrammer ønsker Odense Architecture Festival at bidrage til den offentlige debat om byens udvikling og hvordan arkitekturen præger os.

Det er ikke en festival om Odenses arkitektur, men en festival om arkitektur bredt.

Du kan læse mere om festivalen og den søstre festivalers program på websitet her.

Samme sted finder du også yderlig information om det konkrete arrangement.

Du kan læse mere om Mads Ananda Lodahl her.