Odense markerer mangfoldigheden
Odense Pride sætter for tredje år i træk mangfoldigheden i Odense i fokus. Med en bred vifte af politiske taler, musik og underholdning, sætter Priden spot på queer personers vilkår.
Odense Pride vil gerne vise at man i Odense kan være sig selv. Og det håber Priden, at hele byen er med på, når man den 20. maj byder på Odense Pride i Kongens Have.
På trods af at Odense på mange måder er en mangfoldig by, oplever mange queer personer sig utrygge ved at udtrykke dem selv. De undertrykker det at gå klædt som de vil eller holde deres partner i hånden på gaden. En af formålene med Odense Pride er netop at skabe en begivenhed, som har til formål at styrke LGBTQ+ rettigheder, tryghed og sikkerhed
”Derfor vil Priden i år fejre alt det, der gør os unikke. Der skal slås et slag for en verden, hvor alle kan være den de er. Flere steder i verden er der en bevægelse, der vil fratage queer personer de rettigheder som queer bevægelsen de sidste 50 år har kæmpet for at få. I nogle lande bliver forhold mellem personer af samme køn igen kriminaliseret”, hedder det i en pressemeddelelse fra foreningen bag Odense Pride.
”Derfor er det nu vigtigere end nogensinde før at vise, at Odense og Danmark bakker op om mangfoldigheden. Og ikke mindst retten til at være sig selv. Odense Pride vil gerne vise, at man i Odense kan være sig selv. Og det håber vi at hele byen vil være med til”, skriver Odense Pride videre.
Selve Priden er tilbage i Kongens Have igen efter en kort udflugt i 2022, hvor Priden under Coronaen flyttede til Munke Mose.
Priden i Odense skydes i gang klokken tolv den 20. maj.
Mere om Odense Pride finder du her.
Læs også: Kreative dukker giver liv i Valhalla