SAMFUND

Nyt LGBT+ fællesskab i nord

Thisted får eget LGBT + værested Athypisk                                                                                                                                                                      Foto: Arkiv foto

 

For mange LGBT+ personer kan det være en tryghed at mødes i fællesskaber. Nu opstår et nyt i det nordlige Danmark.

Det nye LGBT+ netværk har fået navnet Athypisk, og er opstået ud af et initiativ fra lokale ildsjæle. Interessen og opbakningen er til stede, hvis man skal tro de mange kommentarer og opslag på Facebook. Nu er de helt klar og er samtidig officielt blevet en del af LGBT+ Danmark.

Den 30. november er der dømt åbningsaften. Det sker klokken 19 på deres nye mødested Smedjen. Den ligger yderst centralt i Thisted lige midt på gågaden. Indtil videre er det planen at gruppen skal mødes en gang om måneden til en hyggelig aktivitet.

Der er planlagt en hyggelig aften med lidt kaffe og kage. Forhåbentligt med gode samtaler og socialt samvær. Athypisk er altså et safespace, hvor man som LGBT+ person trygt kan tale med ligesindede om de tanker, erfaringer, følelser og udfordringer, der er en del af livet som LGBT+ person i de mindre lokalsamfund i f.eks. Thy og på Mors.

Så er du LGBT+er og savner du netværk, socialt samvær og hygge med ligesindede i miljøet? Så er det på tirsdag du skal kigge forbi Smedjen. Her er det muligt at skabe kimen til nye venskaber med ligesindede. Er der ikke plads i kalenderen der, kommer der flere aftner, for info om dette, kræver det at du følger Athypisk på facebook, hvor de løbende vil holde dig opdateret.

Find netværket på Facebook lige her.

Læs også: Hollywoodstjerne fortryder trans-rolle