For feminin til at blive transmand

Hvem skal bestemme, om en født kvinde må være en mand? Om Johanne må blive til Johannes. Det er temaet i forestillingen Bad Guy, som lige nu gæster Aveny-t. Katapult-teatret fra Aarhus har nemlig sendt Line Bie Rosenstjerne ud på en sårbar monolog, hvor hun fortæller om Johannes vej til Johannes. Og det gør hun meget imponerende.

”Det er svært at være transkønnet barn i en frisindet familie”, siger hun, med argumentet, at når alt er tilladt og bare for sjov, så er det svært at tage at tage et irreversibelt kønsskifte alvorligt.

En tryg, men faderløs opvækst i Aarhus, giver Johanne(s) anledning til at vælge en faderfigur i vennen Alexei, der takket være sin russiske baggrund kan tillade sig at sige alle de stereotype opfattelser af køn, kønsroller og kønsskifte. Og i monologen er Rosenstjerne god til at fremstille Alexei og tale dansk med russisk accent.

Hvornår en kvinde mandig nok til at skifte køn til mand?

Det er mest spændende er diskussionen om mandighed. Er det mandigt at dreje armene rundt, så håndfladerne vender bagud? At spraye sig med mandeparfume? At styrketræne? At være imod våbenkapløb?

Hovedpersonen skal bevise, at hun er så mandig, at den offentlige myndighed Center for Kønsidentitet (CKI) kan godkende kønsskiftet. CKI findes i virkeligheden og ligger på hospitaler i København, Odense og Aalborg. Klinikkerne har i Danmark monopol på udredning for kønsbekræftende behandlinger. Hovedpersonen gennemgår et forløb hos CKI, som konkluderer, at Johanne ikke er maskulin nok til at blive til Johannes.

Publikum bliver inddraget med spørgsmål, som CKI typisk stiller: ”Har du nogen sinde prostitueret dig seksuelt?” bliver jeg spurgt. ”Desværre, nej” når jeg lige at fremstamme.

Forestillingen lægger op til, at afslaget er uretfærdigt for Johanne(s). Her tænker jeg, at der må være en god grund til, at vi i Danmark har valgt at have en sexologisk faglighed, som er bemyndiget til at vurdere spørgsmål om irreversible ændringer af kønsidentitet. Men vi hører aldrig sagen fra myndighedens side, og det gør forestillingen noget ensidig.

Er stykket fakta eller fiktion?

Rosenstjerne spiller så godt, at jeg bliver i tvivl, om det er selvbiografisk eller rent teater. Hun viser lige præcis den påtagede maskulinitet, som får CKI (og os) til at se hende mere som en kvinde. Lidt ligesom vores øjne øjeblikkeligt spotter billeder, der er fremstillet af kunstig intelligens. Der er bare noget, der er galt. Men hold da op, hvor hun til tider ligner en mand. Til sidst tager forestillingen en dramatisk drejning, som gør det åbenlyst, der er tale om fiktion. Men vi holdes længe i den spændende uvished.

Hvorfor fylder krig i verden så meget?

En stor del af monologen drejer sig om aktuelle krige i verden, og den del virker lidt usammenhængende og usaglig i forhold til Johanne(s)’ personlige historie og udvikling. Det giver ikke nogen mening, at Johanne(s) som barn spillede Counterstrike, senere tager afstand fra krig og våben, for så til sidst at acceptere at besidde, og ligefrem nyde at bruge et våben.

Hvorfor skifte køn, hvis man alligevel ikke har sex

Selv om forestillingen handler meget om køn og seksualitet, så er der dog intet om Johannes(’) eget sexliv. Det kan godt virke lidt mærkeligt.

Og jeg savnede også en dimension om behovet for og legitimiteten i at skære i sit køn. Kan man ikke bare være sig selv? Behøver man at lave om på sig selv for at passe ind i en kasse eller fraktion? Og på den anden side er ens krop jo ikke en fredet ejendom, så hvad er der galt i at lave den om?

Den diskussion savnede jeg også i Bad Guy.

Samlet set dog en kæmpe præstation af Line Bie Rosenstjerne, som holder os på kanten af tvivl, næsten helt det sidste. ”Godt, at jeg er en mand”, sagde publikumsgæsten ved siden af mig, da stykket var slut. Ja, ikke let at være transkønnet, hverken i en frisindet familie eller et frisindet land.

Fakta: Hvad siger statistikkerne?

Blandt mindreårige er piger den største gruppe, der ønsker at skifte køn, mens der blandt voksne er en lille overvægt af mænd, der ønsker kønsskifte. Hvor der årligt er omkring 1000 mennesker, der henvises til samtale på CKI, er der kun 5-15 personer årligt, der får fuld kønsskifteoperation på danske hospitaler. De fleste (3-400 årligt) ”nøjes” med et juridisk kønsskifte. (Kilde: Sundhed.dk)

 

Info om forestillingen

Medvirkende: Line Bie Rosenstjerne

Manuskript: Aleksa Okanovic

Instruktør: Isabelle Reynaud

Komponist, lys- og lyddesign: Jens Mønsted

Sted: Katapult, Karen Wegeners Gade 8, 8000 Aarhus C

Spilleperiode: 5.-7. maj 2026

Varighed: 70-80 minutter uden pause

Billetter og spilletider finder du her.