KULTURRAINBOW BUSINESS DENMARK

Nominering til Danish Rainbow Awards 2024

Ellie Jokar er årets værter til Danish Rainbow Awards 2024 den 16. oktober i Cirkusbygningen i København.
Foto: Pressefoto

Du kan nu indstille dine favoritter til Danish Rainbow Awards 2024 og være med til at hædre dem, der gør en særlig indsats for LGBT+ miljøet.

Du kan ikke længere indstille kandidater til Danish Rainbow Awards 2024

Hele 13 kategorier er der i år til LGBT+ miljøets store prisshow “Danish Rainbow Awards 2024”. Hvilket giver dig mulighed for at fremhæve og hædre de mange, der gør en forskel. Du kan foreslå enkeltpersoner, grupper eller organisationer.

Årets 13 kategorier er: Aktivistprisen, Erhvervsprisen, Foreningsprisen, Kunstprisen, Litteraturprisen, Medieprisen, Nattelivsprisen, Sceneprisen, Årets Ally, Årets Artist, Årets Bar, Årets Drag Performer og Årets LGBT+ person.

Det tager kun to minutter at indstille, og du skal vælge kategori, skrive hvem du vil nominere og til sidste hvorfor.

Alle kan bidrage med indstillinger frem til søndag den 25. august 2024 kl. 24.00

Afstemningen blandt de endeligt nominerede annonceres senere.

Selve showet afholdes i Cirkusbygningen onsdag den 16. oktober 2024 og du vil snart kunne sikre dig billetter til det store show.

Billetsalget vil blive annonceret her på siden.

Out & About står for det tekniske, og når fristen for at foreslå indstillinger udløber, vælger Rainbow Business Denmark tre nominerede inden for hver af de 13 kategorier.

 

PRISER 2024 DU KAN INDSTILLE TIL ER:

  1. Aktivistprisen:

Aktivistprisen gives til en person eller organisation, som gennem aktivistisk arbejde styrker LGBT+ personers rettigheder i Danmark og resten af verden.

  1. Erhvervsprisen:

Erhvervsprisen gives til virksomhed eller enkeltperson, som gennem sit arbejde skaber tryghed og inklusion på arbejdsmarkedet, eller i sin virksomheds profil støtter LGBT+ miljøet og rettigheder for LGBT+ personer.

  1. Foreningsprisen:

Foreningsprisen gives til en forening i LGBT+ miljøet, hvis arbejde fremmer LGBT+ kultur eller -rettigheder for LGBT+ personer.

  1. Kunstprisen:

Kunstprisen gives til en person, organisation eller virksomhed som har bidraget til udbredelsen af LGBT+ kunst eller kunstnere.

  1. Litteraturprisen:

Litteraturprisen gives til en person, som har bidraget og støttet LGBT+ miljøet gennem et litterært værk, eller igennem litteraturen har beskrevet det at være LGBT+ person i nutiden eller gennem historien.

  1. Medieprisen:

Medieprisen gives til Medieorganisationer eller produktionsselskaber, som gennem deres arbejde og produktion skildrer LGBT+personer, eller informerer om LGBT+personers virkeligheder og kampe i Danmark og resten af verden.

  1. Nattelivsprisen:

Nattelivsprisen gives til en person, virksomhed eller forening, som arbejder for LGBT+ nattelivets kultur og sikkerhed for LGBT+ personer i nattelivet.

  1. Sceneprisen:

Sceneprisen gives for en scenepræstation eller forestilling, som har portrætteret eller skildret LGBT+ minoriteter, gennem dans, drama, musical eller komedie.

  1. Årets Ally:

Årets straight Ally gives til en person som bruger sin platform til at støtte og styrke LGBT+personers rettigheder og vilkår.

  1. Årets Artist:

Årets artist gives til en person eller gruppe som gennem Sport, musik, dans, eller skuespil, har rykket grænser i eller for LGBT+ miljøet.

  1. Årets Bar:

Årets Bar gives til en bar eller værtshus/café, som skaber trygge rammer og safer spaces for LGBT+ personer.

  1. Årets Drag Performer:

Årets Drag performer gives til den drag artist, der gennem sit arbejde bedst repræsenterer drag kulturen – dens kulturarv og udvikling, i mediebilledet såvel som på scenen.

  1. Årets LGBT+person

Årets LGBT+person gives til en LGBT+person som går forrest i kampen for minoriteters rettigheder, enten gennem aktivistisk/politisk arbejde eller som forbillede for andre LGBT+personer, gennem sin stilling eller position i samfundet.

Se vinderne fra 2023 her.