KULTUR

Mix Copenhagen 2023-også LGBT+ film skal ses i biografmørket

På samme tid både trist og mega sexet. Franz Rogowski, Ben Whishaw og Adèle Exarchopoulos udgør kærlighedstrekanten i “Passages”.
Foto: Fra filmen.

Fra den 20.-29. oktober kan du opleve et væld af spændende LGBT+ film, når Mix Copenhagen for 38. gang byder indenfor i biografmørket .

Mix Copenhagen, der er en af verdens ældste LGBT+ filmfestivaler skyder årets festival i gang på fredag den 20.oktober med filmen “Power Alley”. I en tid, hvor vi i Danmark fejrer 50 år med fri abort handler filmen om den talentfulde volleyballspiller Sofia, der på kanten af et afgørende mesterskab kæmper med en uventet graviditet.

Hendes forsøg på en ulovlig abort tiltrækker en ubarmhjertig fundamentalistisk gruppe, der er fast besluttet på at forhindre hende. Alligevel nægter Sofia og hendes nærmeste at give efter for deres intense modstand.

“Power Alley”

Filmen udforsker dybdegående de farer og dilemmaer, kvinder står overfor i deres søgen efter abort. Dette gør den til en essentiel film i et år, hvor Danmark fejrer et halvt århundrede med fri abort.

Out & About har dykket ned i det omfattende og mangfoldige program og giver dig her et par bud på en god LGBT+ oplevelse i biografmørket.

 

Eismeyer

Overkonstabel Eismeyer er den hårdeste og mest frygtede træningsinstruktør i det østrigske forsvar. Da han forelsker sig i en ung, åbent homoseksuel rekrut, er Eismeyers skjulte homoseksualitet i fare for at blive afsløret. Kan han bevare sit hårde image, eller vil han vælge kærligheden over traditionen? Filmen er baseret på virkelige hændelser.

(Filmen er på tysk med engelske undertekster)

Elephant

Bartek driver en lille hestefarm i de polske bjerge. Han måtte mere eller mindre frivillig overtage rollen som familiens overhoved, da hans far forlod familien. Da deres nabo dør, vender sønnen, Dawid, tilbage til landsbyen for at deltage i begravelsen. Bartek bliver i den grad fascineret af hans ubekymrede tilgang til livet. Hans første kærlighed vil tvinge ham til at beslutte, om han er klar til at vælge mellem frihed eller familieforpligtelser. En aktuel film efter det polske valg i weekenden, hvor landet ser ud til at tage et stort skridt væk fra homofobien.

(Filmen er polsk med engelske undertekster.)

The Love

Den marokkansk-hollandske Karim vender tilbage til sin families hjem og fortæller sine forældre at han er homoseksuel. Men de vil ikke lytte. For at tvinge dem til dialog låser han sig inde i et skab. Dette inspirerer en opdagelsesrejse gennem Karims isolation, mens han forsøger at bryde en indgroet kultur af tavshed.
(Filmen er på arabisk, engelsk, og hollandsk med engelske undertekster.)

A Song Sung Blue

Den femten-årige Xian flytter hjem til sin far, mens hendes mor, der er læge, tager et job i Afrika. Snart fascineres Xian af farens steddatter, den frie og let melankolske Mingmei. Midt i ungdommens blomstring udfolder en fortælling om fascination, ung kærlighed og længsel sig.

(Filmen er på kinesisk med engelske undertekster.)

Passages

I Paris stiger spændingen, mens filmskaber Tomas præcist instruerer sine statister. Ved afslutningsfesten antænder et tilfældigt møde med en lærer Agathe, en passioneret nat. Tomas´ bekendelse til sin mand udløser en fortælling om lidenskab, jalousi og ændrede forhold. En film der dykker ned i de komplekse menneskelige forbindelser. Filmen skabte allerede før premieren stor opmærksomhed fordi den indeholder eksplicite homosexscener.

(Filmen er på engelsk og frank med engelske undertekster.)

Drifter

Den 22-årige Moritz flytter sammen med sin kæreste Jonas til Berlin. Moritz har ingen andre planer end at være sammen med Jonas, der er vant til byens uforpligtende livsstil. Forholdet går i stykker hvilket efterlader Moritz både knust og ensom. Gradvist bliver hans liv en rejse mod selverkendelse, da han udforsker sine undertrykte kinks og lyster i dybet af Berlins festscene.

(Filmen er på engelsk og tysk med engelske undertekster i de tyske dele af filmen.)