Madame Butterfly – kulturclash og ære
Der er storslåede kvindelige stemmer. Samt stor mulighed for at blive rørt, i genopsætningen af Madame Butterfly på Det Kongelige Teater.
Med en ualmindelig stor sangstemme brillerer Karah Son i titelrollen som Cio-Cio San akkompagneret af sin tjenerinde Suzuki (Hyona Kim). De når begge udtryksfuldt til bagerste række og specielt for Karah Son, som har denne opera som sin signaturrolle, er det en pragtpræstation. Der var lidt sygdom på scenen, og Pinkertons lettere angrebne stemme var vag og kunne ikke måle sig med de øvrige sangere på scenen. Dette blev undskyldt efter første akt.
Dø med ære
Her får du serveret en historie om social fornedrelse fra et japansk aristokrati: Den stakkels unge pige Cio-Cio-Sans far holdt med den forkerte side i den japanske borgerkrig og blev beordret til selvmord. Denne skæbne leder til en Geisha-tilværelse for datteren Cio-Cio-San med en amerikansk soldat, som ser lidt lettere på den midlertidige forbindelse i en anden kultur. Det fører til store skuffelser, bedrag og til sidst et selvmord. Kan du ikke leve med ære, kan du dø med ære. Kort fortalt.
Genren er verismo, hvor almindelige menneskers liv og færden, opgang og nedgang, kærlighed og død beskrives frem for kongeliges, adeliges, guders og sagnfigurers. Denne genre findes inden for litteratur og kunst generelt. Det skal være virkelige hændelser og almindelige menneskers liv, der beskrives og digtes om. Således også Madame Butterfly. Forlægget var en roman af John Luther Long baseret på en beretning om den tværkulturelle ægteskabelige forbindelse, som gik galt.
Sammensatte personhistorier
Madame Butterfly er historien om det helt store kulturclash med store følger for den unge pige, som blev så uendeligt svigtet af flådeofficeren Pinkerton. Cio-Cio-San ofrer sig helt for Pinkerton og omvender sig endda til hans tro fra det store land, kristendommen. Det medfører udelukkelse fra hendes familie og ensomheden. Specielt da Pinkerton snart forlader hende til fordel for det store land, Amerika. Og i Amerika bliver han gift med en kvinde fra sin egen kultur uvidende om det barn, som Cio-Cio-San føder efter hans afrejse. Helt galt går det da Pinkerton vender tilbage med sin nye kone, og han efter lokal skik og lov kan overtage det lille barn, hans søn.
Iscenesættelsen indeholder to sammensatte personhistorier, hvor både det lille barn, og den voksne mand (samme person forskudt over tid) er på scenen på samme tid for at vise, at den unge mand leder efter de to sider af sin sammenbragte kultur. Han er stemmeløs, men bidrager på magisk vis til fortællingen.
At blive rørt er uundgåeligt
Det er også en samtidig kritik af patriarkatet, og mænds magt over umyndiggjorte kvinder, som kan sælges eller lejes ud som Geishaer. Og det er en kritik til begge kulturer; både til præsteonklen som får hele familien til at forkaste Cio-Cio-San, fordi hun omvender sig; og til Pinkerton som aldrig helt ser Cio-Cio-San som andet end et stykke tidsfordriv i den fremmede kultur. Man aner fortrydelse, men det er kun et skin i sidste akt. Det er store følelser, og rørt kan ikke undgå at blive over det store svigt og den stakkels Cio-Cio-Sans skæbne. Tag ind og få en stor oplevelse.
Fire stjerner.
Info:
Madame Butterfly.
Det Kongelige Teater, Operaen.
Dirigent Paolo Carignani / Genopsætningsinstruktør Lars Marcel Braun / Iscenesættelse Floris Visser /Scenografi Gideon Davey / Kostumedesign Jon Morrell / Koreografi Pim Veulings / Lysdesign Malcolm Rippeth / Videodesign Philip Fleischer / Korsyngemester Steven Moore.
Sidste opførelse 30. april 2024.
Information og billetsalg finder du her.
