KULTUR

LGBT+ Huset i Aarhus åbnet

Over 150 var mødt op til åbningen af det nye LGBT+ HUSET i Aarhus i lørdags.

Ved åbningsreceptionen var der blandt andet taler af borgmester, socialdemokraten Jacob Bundsgaard, som lægger vægt på, at byen skal være kendt for at være åben.

LGBT+ huset skal være samlingspunkt for de mere end 20 LGBT+ foreninger, der er i Aarhus. Der er endnu ikke tildelt huset en permanent bevilling fra kommunen og i første omgang har man kun fået til et halvt års husleje, men der er søgt om en 4-års bevilling i de kommende budgetforhandlinger.

I LGBT+ Huset er der blandt andet lige nu udstillingen “Embrace diversity” bestående af collager og malerier, skabt af den lokale kunstner Inge Dahl – KKArt.

LGBT+ huset ligger i LO-byen på Vester Allé 8 og det er muligt at støtte LGBT+ huset ved donationer eller ved at melde sig ind i foreningen, se mere her.