Lesbisk sejr i delfinalen i Malmø
Melodifestivalen var lørdag aften nået til anden delfinale i Malmø. Her var både lesbisk Mariette og queer-bandet Dismissed spået store chancer for at komme videre i årets Melodifestival.
Mariette, der var første bidrag på scenen med A million Years, gjorde det så overbevisende, at hun sikrede sig en af de to eftertragtede finalebilletter, der var på spil i aftenens delfinale.
Hun var naturligvis overlykkelig for finalebilletten.
”For mig handler Eurovision om at mødes. Her samles folk fra forskellige kulturer og lande omkring musik. Hvis det bliver mig, der får lov at repræsenterer Sverige i Kiev, handler det for mig også om at vise, at vi er åbne og tolerante”, fortalte en glad lesbisk Mariette til Out & About efter sejren.
Queer-bandet Dismissed får endnu en chance til at kvalificerer sig til den svenske finale. Den kan de sikre sig i Andra Chancen, hvor der også er to finalebilletter på højkant.
De var naturligvis superglade, da Out & Abouts udsendte mødte dem efter aftenens finale.
”Vi synes vi fik spredt vores budskab. For os er det vigtigt at folk kan være sig selv, se ud som de vil og stadig være lykkelig”, fortæller bandet, der for tiden er ved at ligge sidste hånd på et kommende album.
Hvem der kommer til at repræsenterer Sverige i Kiev afgøres den 11. marts. Den danske vinder findes allerede den 25. februar i Boxen i Herning.
Læs også: Grand Prix-feberen raser