SAMFUND

Kylian – ny dansk bedroom-pop

Danske Kylian er klar med en selvkomponeret debut-EP 14. april.
Foto: Camilla Trine Jensen

Danske Kylian udgiver til april deres debut-EP.  Lo-fi bedroom pop, som tager udgangspunkt i temaer som angst, kærlighed og queer culture.

Kylian (de/dem) begynde at skrive sine egne sange efter at have købt en gammel trommemaskine og synth på et loppemarked. De fandt tid til at skrive sine sange i de tidlige morgentimer og udtaler selv omkring hele atmosfæren ved at skrive og indspille musik i de tidlige morgentimer.

“De tidlige morgentimer er meget interessante, da alt ligesom er sat lidt på pause fordi folk er først ved at vågne. Man har ligesom det hele for sig selv, og jeg har altid godt kunnet lide at være lidt for mig selv”, fortæller Kylian til Out & About.

Passede aldrig rigtig ind

Kylian fandt i deres teenageår ud af, at de ikke helt passede ind og havde nogle interesser som ikke befandt sig i den stereotype kasse som samfundet havde sat dem i. For eksempel beskriver Kylian, at de var meget optaget af at kigge på sin mor gøre sig pæn til når hun skulle ud i byen. Prøve forskellige kjoler på og lægge makeup. Kylian kunne mærke en trang til også at udtrykke sig på denne måde. Både moderen og faren havde svært ved, at acceptere at deres barn, som ved fødslen blev tildelt kønnet mand, havde en lyst til at eksperimentere med det androgyne udtryk. Det resulterede i, at Kylian til sidst havde brug for at komme væk for at kunne være sig selv. Finde folk som kunne acceptere dem som den de er.

“Da jeg var 15 år blev jeg smidt ud hjemmefra, fordi mine forældre ikke kunne acceptere, at jeg var queer. De kunne ikke leve med, at jeg boede under det samme tag som dem. Til sidst bad de mig om, at finde mit eget sted at bo eller lave helt om på den måde, jeg var på. Jeg valgte så at flytte, og har ikke haft meget kontakt til dem siden”, fortæller Kylian om den svære tid.

Svævende og sart

Ligesom Kylians tilværelse, er deres musikalske univers på den kommende EP svævende, dybt og sart. Det symboliserer en omfavnelse og håndsrækning til de komplicerede følelser, der kan følge med angst, accept og kærlighed. Musikken er minimalistisk og omdrejningspunktet er synth og trommemaskiner.

Kylians debut-EP udkommer 14. april, hvor du er inviteret til releasekoncert på Baggen i Kødbyen i København kl. 20. Koncerten er gratis og åben for alle.

Kylian kan i løbet af foråret og sommeren blandt andet opleves på SPOT og Byhaven.

Mere om Kylian finder du her.

Læs også: Sportsstjerne: Jeg er biseksuel