Kvindepower og seksisme i slotspark

I en af Juelsminde-egens små perler, nemlig Palsgaard Slots- og Skulpturpark, har Palsgaard Sommerspil siden 1972 budt på teater i det fri. I år er ingen undtagelse . Her er musicalen ’9 to 5’ på programmet. Rap og gedigen underholdning.
Kvindekamp og seksisme rammer den smukke slotspark ved Juelsminde. I Hosby byder Palsgaard Sommerspil på 80’er filmen ’ 9 to 5 ’ som en humoristisk musical i en kreativ visuel omfavnelse og med festlige showoptrin, samt powerballader i flæng.
Mange er netop vendt hjem fra ferie, eller er lige midt i den. Det er sommer og vejret er i nuet en medspiller. Under åben himmel er folk spændte på at skulle opleve hvad de mange frivillige og amatører på og bag scenen har knoklet for at skabe.
Tiden er kommet. Der er premiere, med den særlige summen det giver. Sommerspillets formand med brillestel, poloshirt og mobilcover alt i rødt, byder velkommen. Dolly Parton tager kækt og med blink i øjet over via skærm, alt imens titelmelodiens toner begynder at fange publikum ind. Vækkeur efter vækkeur lyder. Det er ud af fjerene. Afsted på job, fra ni til fem.
Scenen er sat, og forestillingen er i gang.
Who run the world…
Forestillingen er kvindepower fra start til slut, med tre stærke kvinder i front. Louise Rømhild (Violet), Ann Charlotte B. Madsen ( Doralee) og Kathrine Hvidbjerg Holmboe ( Judy) er velfungerende i hovedrollerne, med en fin portion pondus i den powerfulde fortælling. Alle besidder de også en sårbarhed, der er med til at give noget dybde. Rollen Violet er den, der mest får lov til at folde sig ud og Louise Rømhild giver den perfekte balance i spillet, med modenhed og eftertænksomhed. Med en meget autentisk sceniske tilstedeværelse er hun den der træder mest i karakter. Sammen med Søren Uldum ( Joe) leverer hun også aftenens mest nærværende og rørende sang. Et øjeblik, hvor kærlighed ( som sangen også hedder) får lov til at råde.
Nævnes skal også Cæcilie Steffensen som sekretæren Ros, der er forelsket i chefen. Hun er vidunderlig sanselig og energisk i sit spil, kitschet uden at blive kliche. Og så leverer hun et brag af et vampet jeg-vil-ha-dig-shownummer med sangen ’Hot mod Hårdt’.


Et giftigt kontormiljø
Vi er hevet tilbage til det, der så ofte i dag refereres som ”en anden tid’. Nemlig de livlige 80’er.
Violet og Doralee arbejder på samme kontor. Judy kommer til som spritny på arbejdsmarkedet. Firmaet er ledet af den mandschauvinistiske og dybt krænkende Mr. Hart. En påfugl og bulldog blandet sammen, dog med mindre IQ som en replik lyder.
De tre kvinder er ikke just de bedste venner, men deres oplevelser med chefen flytter dem tættere og tættere sammen.
En fælles underlæggende utilfredshed og spirende lyst til at gøre oprør, gør dem til en enhed.
Søstersammensmeltningen sker for alvor, da de fælles ryger en joint og i en ordentlig koger, frit åbner op om deres drømme om hævn.
Vi går fra drøm til virkelighed, da Violet ved et uheld kommer til at komme rottegift, i stedet for sødemiddel i Hearts morgenkaffe. Begivenhederne tager fart. Hart lider ikke skade, men i panik bortfører kvinderne ham og holder ham fanget. I hans fravær overtager de driften af kontoret og ændrer arbejdskulturen.
Dramaturgisk er forestillingen lidt langsom i sin fortælling. De dramatiske tandhjul skal lige i gang. Først når den søstersolidarisk hashkoger indtræffer begynder historien at tage fart, og først efter pausen kommer der for gang i tempoet historisk. Det ligger i manuskriptet, og det er svært at gøre så meget ved. Men man er stadig underholdt, for man formår at skabe og holde et effektivt og vedholdene spil hele vejen igennem.
De gode grin
Forestillingen har ikke været opsat professionelt herhjemme. En semi-prof udgave i Herning med Sara Gadborg og Michael Carøe i spidsen, kom aldrig i mål, grundet Corona. Men flere andre større amatørscener har spillet forestillingen. Andre steder har man haft karikeret hovedfigurerne endnu mere, end det er tilfældet her. Brugt humoren i den komik, der ligger i det. Her har man nedtonet det en smule og grinene er nu mere strøet ud som kæk konfetti. Der spilles med det lettere underspillet som et touch, i de alligevel stærkt optegnet setups. Og det betyder ikke at der spilles tilbagelænet. Tværtimod.
Marc Olsen som Franklin Heart Jr. er et godt eksempel herpå. Rollen kunne sagtens have været spillet med større fandenivoldskhed, men fungerer i den lidt mere ’jeg-ved-jeg-er-god- overlegne-stil’.
Der gode grin i forestillingen og masser af skæve og skøre optrin. Her leveres der hele vejen rundt med en lunefuld charme.
Og humoren er klart et af de områder hvor forestillingen løfter sig. Det er ikke klask på lårene, men latteren bryder ud jævnt hen over stykket.
Det gakkkede får lig filmen frit spil i hashtåge scenerne. Der er lige fra glitrende cowboys med både til gården og gaden, samt løse håndled, til Snehvide og alle dyrene i skoven. Det får på alle tangenterne og det er løst med stor sprudlende kreativitet, både fra instruktøren, men ikke mindst koreografens side.
Dolly Partons filmdebut
Musicalen er baseret på filmklassikeren, med samme navn fra 1980. Country-dronningen Dolly Parton debuterede som skuespiller, i en særdeles typecastet rolle, nemlig som en, der ender med at gå efter drømme som countrysanger. Hun havde de to veletablerede Jane Fonda og Lily Tomlin, som medspillere og læremestre.
Parton skrev selv den ikoniske titelsang til filmen. En nummer, som siden er blevet et af hendes allerstørste hits. Efter sigende skulle hun have præsenteret sangen a cappella for filmens øvrige cast kun med dets beat spillet på hendes lange negle.
Hun har skrevet alt musik og alle sange til ’9 to 5 – The Musical’ og manuskript af Patricia Resnick, der også skrev manuskriptet til filmen.
Dollys egen musical
Dolly Parton har og er for mange i LGBT+ miljøet et ekstra stort ikon. Nok fordi hun altid har nægtet at være begrænset af de parametre, der er blevet præsenteret for hende. Hun står ved sig selv. Klæder sig som hun vil og er ikke bange for at stikke ud. Hun går sine egne veje og kræver sin plads.
Musicalen her handler som bekendt ikke om Dolly Parton og hendes liv. En anden musical har taget alle hendes største hist og lavet en fortælling om en homoseksuel superfan, der bruger hendes musik som sparring i en svær periode af sit liv. Dolly Parton – Here You Come Again har turneret rundt i England i år, og været opført denne sommer i Nashville. The Guardian har tidligere fortalt, hvordan den engelske produktion af omgange har været udsat for homofobi. En aften måtte skuespillerne gå af scenen fordi en tilskuer var for utilfreds med, at der var en homoseksuel karakter. Også andre gange har der været råbt mod castet med modstand mod, at der blev vist homoseksualitet på scenen. Man ønskede kun Dollys musik.
I 2026 åbner en helt ny musical på Broadway med navnet Hallo, I´m Dolly, der fortæller hendes livshistorie.


En stærk visualisering
Når man sætter sig i det grønne hos Palsgaard Sommerspil, så ved alle der har besøgt stedet, at de har en stærk tradition for det visuelle. De har altid en stor solid base i deres scenografiske udtryk og udførelsen heraf. De er kendt for deres høje standard.
De går altid linen fuldt ud, i forhold til årets look. Det være i det håndværksmæssige, kostumer og rekvisitter. Der er mange frivillige der sætter en stor ære heri og løfter med bravur år efter år.
Det er også tilfældet i år. Vi har New Yorks skyskrabere som silhuetter som baggrund. Et væld af flytbare trekanter rykkes rundt og åbnes, når de enkelte scenerum skabes. Der er en præcis afmålt farveholdning som går igen i kostumerne på fornemste vis. De sprudlende elementer rammer os i de større danseoptrin, hvor der for alvor leges og alle kostumer får et nøk op i glitter og glamour. De fantasifulde hashtåge scenarier er intet mindre end fantastiske i deres visuelle kreative udtryk. Det giver brede smil og legende wow effekt. Også når der på bestemte områder af de mandlige dansere er sparet på stoffet.
En morsom sommerudflugt
Lad endelig en af sommerens udflugter gå til Palsgaard Sommerspil. Gå en tur i den smukke park inden. Køb lidt godt til ganen i stedets boder og nyd derefter den store indsats som de mange frivillige kræfter har fuldført. Du får den charmerende musik som Dolly Parton har skrevet, et nostalgiske throwback til filmen og gode grin, samt ægte Broadway shownumre.
Det sker i en frisk og levende iscenesættelse, og en fortælling leveret af et ensemble der viser spillelyst og smittende energi.
Og man kan bare ikke komme udenom at nummeret ’9 to5’ er en tidløs banger. Ja, selv på dansk rammer den en.
Fem stjerner herfra.
“9 to 5” spiller frem til 14. august.
