SAMFUND

Kronprinsen og Sofie hepper på folket

Kronprinsen får en snak med et par unge cykelryttere inden starten. Foto: Ulla Munch-Petersen.

I fredags jublede hele Danmark, da Tour de France gik i gang med 1. etape gennem Københavns gader og alle de professionelle cykelryttere trampede med lynets hast i pedalerne.

Tekst og foto Ulla Munch-Petersen

Anderledes var det om lørdagen, hvor det folkelige cykelløb Tour de København blev skudt i gang fra Fælledparken. Her havde alle mulighed for at hoppe på cyklen og køre den 13 km lange officielle enkeltstartsrute.

Der var unge, gamle, børnefamilier, ladcykler med både børn og hunde i. Smarte cykler, gamle cykler, tandemcykler alle var med og kunne oplev en bilfri by klædt i gult.

Det startede lidt over kl. 8.00, her skød Kronprinsen det første løb i gang, en klubetape, en hyldest til de organiserede cykelklubber, foreninger og fællesskaber, som har været med til at forme kærligheden til cykling.

Foto: Ulla Munch-Petersen

Sammen med Københavns overborgmester Sophie Hæstorp Andersen heppede og hilste Kronprinsen efterfølgende på de mange deltagere, der havde fundet cyklen, hjelmen og drikkedunken frem. Samt mindede dem om at køre forsigtigt, nyde det sociale samvær og få en hyggelig tur.

Kronprinsen smiler om kap med solen.
Foto: Ulla Munch-Petersen.

Læs også: Første danske krisecenter for LGBT+personer åbnet