SAMFUND

Første danske krisecenter for LGBT+personer åbnet

Et nyt krisecenter i Kastrup skal hjælpe LGBT+personer, der lever i voldelige forhold.

Det nye krisecenter i Kastrup i København er det første krisecenter i Danmark hvor LGBT+ personer, der lever i voldelige forhold ikke behøver at forklare sig eller oplever en stereotyp holdning til køn og vold.

Både danske og internationale studier peger nemlig på at det er svært for LGBT+ personer at søge hjælp, hvis de bliver udsat for vold af deres partner. De oplever ifølge undersøgelserne at voldlige overfald ikke bliver tager seriøst – myndigheder der ikke anerkender, at vold kan være lige så alvorligt problem i homoseksuelle forhold, som i heteroseksuelle. Årsager der gør at mange LGBT+ personer opgiver at søge hjælp.

Råder over syv værelser

“Det er en stor sejr, at vi endelig har et tilbud henvendt specifikt til LGBT+ personer. Det er barskt nok at skulle forholde sig til at bryde ud af et voldeligt forhold. I en så skrøbelig situation, er det afgørende, at man ikke også skal bekymre sig om andres syn eller reaktion på ens kønsidentitet eller seksuelle orientering”, udtaler sekretariatschef i LGBT+ Danmark Susanne Branner Jespersen. Bag det nye krisecenter står omsorgsselskabet Forenede Care og LGBT+ Danmark.

Det nye krisecenter i Kastrup har syv værelser med plads til beboere og eventuelt deres børn.

En af det nye krisecenters vigtigste mål er at alle bliver mødt fordomsfrit. De fagpersoner, beboerne møder, har alle en særlig viden om de problematikker, man står med

Man skal ikke forklare sin situation ekstra indgående som homoseksuel eller transseksuel, for personalet har allerede et indgående kendskab til vold i LGBT+ miljøet.

Se centerchef Susanne Willaume Fabricius på Tårnbyhus LGBT+ Krisecenter fortælle om centerets tilbud og muligheder.

Mere om det nye LGBT+ krisecenter her.

Læs også: To generationer taler ud om kvindeoprør