Køn, kropslighed og kærlighed på programmet ved Kulturmødet Mors

I disse dage løber det årlige kulturmøde af stablen på Limfjordsøen Mors. Årets temaspor er bæredygtighed, demokrati, sundhed, opbrud og kunstnerliv. Blandt de mere end 700 programpunkter er der ligeledes en lang række performances og samtaler, der omhandler køn, seksualitet og rettigheder for minoriteter.

Det er et lille udpluk af disse, som undertegnede opsøgte under sit besøg ved “Limfjordens vande” på Kulturmødets første dag. Mellem flis og farvede telte foregik der intet mindre end en kønsrolle-krigsdans, idet danseforestillingen “Manpurse” udfoldede sig blandt de cirka 100 fremmødte publikummer på Kulturmødets “Ung Kult Camp”.

Med en håndfuld statister, tre ovale felter markeret med afspærringsbånd og en sort taske centralt placeret midt i det hele var scenen sat til en 360 graders danseforestilling, der med mod og styrke satte fokus på kønskultur og kønsstigma.

Koreograf og førstedanser i forestillingen var Kasper Jakobsen, der oprindeligt kommer fra Mors, men nu er bosat i Berlin. Forestillingen blev skabt i 2022, ud fra en frustration over at blive puttet i kasser og blive udsat for stigma på baggrund af ens køn og væremåde. Denne frustration fornemmes tydeligt i en af forestillingens indledende replikker:

“Jeg bliver tit spurgt, om jeg er manden eller kvinden i forholdet. Lad mig lige understrege, at jeg er sammen med en mand. (…) Hvorfor kategorisere ting efter maskulin og feminin. Hvorfor kan vi ikke lade mennesker være mennesker. Ting være ting. Og forhold være forhold?”

Krigsdans mod kønsrollerne

Gennem dans og scenografi, vises frustrationerne over det etablerede samfunds normative blik på køn og seksualitet. Ved at hive forskellige rekvisitter op af tasken, der traditionelt forbindes med henholdsvis mande- og kvinderollen; et lommespejl, en hammer, en stilethæl og et strygejern, sattes stereotypisering og stigma under lup og tydeliggøres for publikum. Ved at have den titulære taske i fokus gennem hele forestillingen skabtes der gennem brugen af scenografi og rekvisitter en kønsballade, der tvang beskuerene til at reflektere over deres eget blik på kønsnormer og kønstyper. Disse refleksioner dannede grobund for en mere nuanceret og åben måde at beskue køn på for det enkelte menneske.

Krigsdansen mod de etablerede kønsroller danner med andre ord et fredeligere og mere socialt bæredygtigt blik på verden, så det måske på sigt kan blive sådan at mennesker kan få lov til at være mennesker, ting kan få lov til at være ting og forhold kan få lov til at være forhold.

En rituel frigørelse

I Nykøbing Mors` bymidte foran den smukke Sankt Clemens Kirke mødte undertegnede to performancekunstnere. Begge iført hvide kutter og sorte læderbælter. Dette møde blev til intet mindre end en to timers lang performance, der kredsede om kropslighed og identitet.

I takt med at performancen udspillede sig, blev de to kunstnere iklædt flere og flere overdådige smykker og beklædningsdele, der fik dem til at skinne i pomp og pragt, mens de med en lille skarre bag sig vandrede op gennem Nykøbing i et optog i jagten på frihed, tryghed og selvkærlighed.

Værket hedder Solus (Alene) Simul (Sammen) og er udviklet af de to performanceartister Anja Korsgaard og Jens Bugay Hougaard, der ønsker at publikum skal bevæge sig gennem landskaber af sansning, nærvær og forvandling i mødet med deres værker. Værket virkede med sin længde, sit udtryk og sin brug af storytelling som en rejse i jagten på sit indre ægte selv. Et indre selv, der først stod frem i fuld flor, når man havde smidt alle smykker og forskønnelsesmidler og stod nøgne og frie i bedste Kejserens Nye Klæder-stil midt i en falsk maskebærende verden.

I den efterfølgende kunstnertalk blev der mellem de deltagende i optoget reflekteret over, hvordan man på kort tid blev en del af et parallelt univers, hvor man glemte alt om tid, sted og omverdenens dømmende blikke.

“Jeg havde aldrig forestillet mig, at jeg skulle vandre op gennem Strøget iført ansigtsmaling og guldhårbånd” sagde en af deltagerne, der ligeledes fortalte hvordan han ville tage oplevelsen med sig og bruge den til at blive klogere på sin egen identitet.

Debat om ytringsfrihed på kulturinstitutioner

Blandt Kulturmødets talrige debatter og talks var der også mulighed for at få stof til eftertanke. Samt mulighed for at udveksle holdninger og tanker. En af disse debatter handlede om ytringsfrihed på offentlige kulturinstitutioner. Bag debatten stod Dansk Magisterforenings netværk KULTURAM, der sætter fokus på arbejdsmiljø i kulturbranchen.

I debatpanelet deltog Cheni Marquard Foo, projektkoordinator i kulturhuset Union på Nørrebro, Johan Brødsgaard, politiker i Silkeborg Kommune og Forperson for KL’s Kultur-, Erhverv- og Planudvalg (B) og Tina Phil, tidligere leder af Frederiksberg Bibliotekerne.

I debatten blev der snakket om, hvordan tidens polarisering kunne blive en trussel for folkeoplysningstraditionen rundt omkring på de lokale biblioteker og kultursteder.

“Jeg er bange for tavsheden og bange for tanken om, at man skal til at være i tvivl om, hvad man må og ikke må”, udtalte Cheni Marquard Foo til spørgsmålet om, hvad der kunne være det værst tænkelige udfald i forhold til at stå på mål for tidens tendenser i den offentlige debat.

Dragshows eksisterer

Et andet centralt emne i debatten var vigtigheden i, at det politiske bagland og forvaltningerne bakkede op om ytringsfriheden hos de lokale offentlige kulturinstitutioner.

“Ingen dagsorden skal bestemme, hvad I (kulturinstitutionerne red) laver. Dragshows eksisterer. Det er en fin måde at vise kulturen frem for børn og unge på. Politikerne skal huske at bakke kulturen op”, udtalte Johan Brødsgaard med henvisning til et dragshow for børn, der i 2023 blev gennemført på Frederiksberg Bibliotekerne. Et event der mødte stor modstand på de sociale medier.

I slutningen af debatten kom panelet ind på, hvilken rolle de sociale medier spiller i forbindelse med ytringsfriheden i kulturlivet. Her argumenterede alle paneldeltagerne for vigtigheden af, at der fremover også blev plads til alle stemmer, særligt minoritetsstemmer, på kulturinstitutionerne.

“Vi kan ikke forudsige hvad, der eksploderer og hvad der ikke gør. Det er vigtigt at vi også fremover tør at skabe fora for debat”, udtalte Tina Pihl i slutningen af debatten.

Alternativ poprock i topklasse

I takt med at aftenen faldt på og mørket markerede sit natlige komme, blev de mange debatscener forvandlet til musik- og spillesteder. På Folkescenen blev der lagt i kakkelovnen til en stor musikfest. Her gjorde dansk-færøske Brimheim sin entré på scenen. Stemningen var god og forventningsglæden stor hos de fremmødte publikummer. Og Brimheim skuffede ikke. Hun tog publikum med ind i et univers bestående af sindets intime afkroge og uforsonlige dybder blandet med første klasses guitarspil og en smuk unik stemme.

Brimheim formåede med sin stage presence og sit talent at skabe en fest. Samtidigt satte hun fokus på, hvad det vil sige at være menneske og hvordan det er at skille sig ud i forhold til det etablerede samfunds normer. Med sit unikke udtryk og sin karisma formår Brimheim at stå frem på den danske og internationale musikscene. Et talent som allerede har indbragt flere flotte priser som Faroese Music Awards, Carl Prisen som “Årets talent” og P3’s uundgåelige.

Undertegnede vil slutte denne lille kulturvandring af med at citere et par linjer fra Brimheims sang Litterally everything, der skabte stor begejstring blandt de fremmødte ved koncerten:

“Spilled my guts to make some room For you to fill me up Gagged thе part of me who told me Therе’s a line I shouldn’t cross As foolish as it was To give myself to total strangers It’s easier than I thought To turn my secrets into your entertainment I just wanna see you amazed See the astonishment light up your face And it will”.