Klassisk musik i Tivoli

Foto: Shervin Lainez
Tivolis klassiske festival, Stjernestunder, kører fra 13. til 27. august.
Den unge danske pianist Gustav Piekut er med på programmet sammen med udenlandske stjerner som den svenske operasanger Anne Sofie von Otter og den amerikanske tenor Lawrence Brownlee.
Tivolis Stjernestunder har i år fokus på stjernepianister og store stemmer. Det betyder masser af koncerter med internationale topnavne, men også muligheden for at komme tættere på flere af kunstnerne ved artist talks på Nimb Bar.
Stjernestunder falder delvist sammen med Copenhagen Pride. Men der skulle være rigelig med tid til at opleve begge dele, da Stjernestunder i år er forlænget med en uge og strækker sig over 14 dage.
Flere af de klassiske verdensstjerner optræder mere end en gang på festivalen, og man kan opleve dem i forskellige konstellationer med hinanden.
Nogle af koncerterne er inkluderet i Tivoli-entréen, mens andre kræver særlig billet.
Du finder det fulde program her.