SAMFUND

Kampen for Synlighed og Ligestilling

Der findes flere flag som symboliserer transkønnethed. Det mest brugte er det såkaldte Transgender Pride Flag. Det blev designet af transkvinden Monia Helms i 1999, og første gang brugt ved Phoenix Pride i Arizona i 2000. Den lyseblå farver symboliser drenge, og den lyserøde piger. Den hvide farver repræsenterer interkønnede.

Den 31. marts markeres Den Internationale Synlighedsdag for Transkønnede. En dag, der både fejrer transpersoners liv og sætter fokus på de udfordringer, de stadig møder i samfundet. Dagen er en vigtig anledning til at fremhæve de barrierer, der stadig eksisterer, men også til at anerkende de fremskridt, der er sket både i Danmark og internationalt.

Hvorfor er mærkedage vigtigste ?

Mærkedage som den Internationale Synlighedsdag for Transkønnede er essentielle, mener Katinka Okholm, forperson for Nonkonform:

Katinka Okholm, Foto: Privatbillede

 

“Vi ser en stor modstand mod transkønnede i Danmark. Dansk Folkeparti har for nylig foreslået at rulle rettigheder tilbage, og vi oplever, at der bliver talt meget om os, men ikke med os.”

Susanne Branner Jespersen, sekretariatschef i LGBT+ Danmark, understreger også betydningen af synlighed:

Susanne Branner Jespersen.
Foto: Pressebillede

“I LGBT+ miljøet har vi flere mærkedage, og de er vigtige, fordi en stor del af vores eksistens stadig er usynlig for samfundet. Synlighedsdagen for transkønnede er en vigtig anledning til at sætte fokus på de udfordringer, transpersoner står over for i dag.”

Både Katinka Okholm og Susanne Branner Jespersen peger på vigtige  områder, hvor der er behov for forbedringer, især på arbejdsmarkedet og i sundhedsvæsenet.

“Sundhedsvæsenet er underfinansieret, og transpersoner oplever ofte lange ventetider. Vi har brug for en langt mere værdig behandling,” siger Susanne Branner Jespersen.

Også på arbejdsmarkedet er der store udfordringer. Katinka Okholm udtaler, at “Mange transpersoner fortryder, at de har været åbne om deres kønsidentitet på arbejdspladsen, fordi de møder så meget modstand. Arbejdsgivere bør have en aktiv anti-diskriminationspolitik for at sikre, at transpersoner får de samme muligheder som alle andre.”

Internationale tendenser – fremskridt og tilbageslag

På verdensplan varierer transkønnedes rettigheder markant. Nogle lande, som Argentina Thailand og Uruguay, har indført progressiv lovgivning, mens størstedel af det internationale samfund ruller rettigheder tilbage.

“Internationalt ser vi en bekymrende tendens til “tilbagerulning” af rettigheder. Ser vi blandt andet på USA, hvor transkønnede i visse stater næsten er blevet gjort ulovlige,” siger Katinka Okholm.

I USA er der store forskelle fra delstat til delstat, men på føderalt niveau har præsident Donald Trump og hans administration en klar holdning. I  februar 2025 underskrevet han i en bekendtgørelse med titlen “Keeping Men Out of Women’s Sports”. Denne ordre sigter mod at forbyde transkønnede kvinder at deltage i kvindesport og truer med at tilbageholde føderal finansiering fra uddannelsesinstitutioner, der ikke overholder denne politik.

Samlet set afspejler USA’s nuværende landskab en kompleks og ofte konfliktfyldt tilgang til transkønnedes rettigheder, hvor føderale og delstatslige love ofte er i modstrid, hvilket skaber en usikker juridisk situation for transpersoner i landet.

Transkønnedes trivsel – en alarmerende situation

Transkønnede i Danmark oplever markant lavere trivsel og større psykisk belastning sammenlignet med den øvrige befolkning. Ifølge en rapport fra VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, har LGBT+ personer generelt dårligere helbred, lavere livstilfredshed, højere forekomst af ensomhed og er mere udsatte for vold og diskrimination end majoritetsbefolkningen.

For transkønnede er udfordringerne særligt markante. En undersøgelse fra Dansk Forskningsinstitut for Selvmordsforebyggelse viser, at transkønnede har en 3,5 gange højere risiko for selvmord og en 7,7 gange højere risiko for selvmordsforsøg sammenlignet med den øvrige befolkning. Samtidig oplever 60 % af transpersoner diskrimination, og 41,8 % har været udsat for vold. Tal der er væsentligt højere end for ciskønnede personer.

Derudover viser undersøgelser, at kun 52,3 % af transpersoner er i beskæftigelse, sammenlignet med 87 % af den øvrige befolkning. Et tal der understreger de store barrierer på arbejdsmarkedet.

Mange transpersoner oplever desuden social isolation. En rapport fra LGBT+ Danmark viser, at mange sjældent eller aldrig ser venner og bekendte, hvilket bidrager til mistrivsel og ensomhed.

En dag med betydning – men ikke nok

Den 31. marts er en vigtig dag, men kampen for transkønnedes rettigheder stopper ikke der. Organisationer som Nonkonform og LGBT+ Danmark arbejder året rundt for at skabe bedre vilkår for transpersoner.

Hvem er Nonkonform?

Nonkonform blev grundlagt i 2024 med det formål at øge den politiske synlighed af transkønnede i Danmark. De arbejder for at fremme transkønnet kultur og styrke transpersoners stemmer ved at arrangere kulturelle events og fungere som en offentlig talerør for transkønnedes rettigheder og plads i samfundet. En vigtig del af deres mission er at afholde årlige begivenheder, herunder markeringen af Trans Day of Visibility) og Trans Day of Remembrance.