SAMFUND

Kamp om Europride 2025

I 1996 var København vært for Europriden. Dengang lå PrideTown på Israels Plads.
Foto: Bert Svalebølle

Kampen om, hvem, der skal være vært for Europriden i 2025 er gået ind i den afgørende fase. Det bliver enten Magdeburg eller Lissabon, der får æren at afholde det store LGBT+ arrangement .

Europriden, der første gang blev afholdt i 1992, tiltrækker hvert år LGBT+ turister til fra hele verden. Danmark havde æren i 1996, hvor København samtidig var kulturby.

Hvem, der skal have æren i 2025 afgøres ved European Pride Organizers Association (EPOA) årlige konference til oktober. Her stemmer medlemmerne fra fyrre europæiske lande om, hvem af de to byer, der har udarbejdet det bedste program. Kun to byer er med i opløbet – tyske Magdeburg og den portugisiske hovedstad Lissabon.

Tyskland har været vært for EuroPride tre gange før, mens Portugal aldrig har været vært. Buddene vil blive præsenteret live på den årlige generalforsamling i European Pride Organisator Association, der finder sted i Torino, Italien fra den 6.-9. oktober 2022. Her afgiver de Pride-organisationer, der er medlemmer af foreningen så til sidst deres stemme. Resultatet forventes at ligge klart sidst på eftermiddagen lørdag den 8. oktober.

I år finder EuroPriden sted i Beograd i Serbien. Det bliver i dagene 12.-18. september 2022.

Læs mere om årets EuroPride her.

Læs også: Vellykket parade og stor aftenfest afrundede Stockholm Pride