Julegaveideer til regnbuefamilier
Dit barn har helt sikkert mange ønsker. Out & About giver dig her et par ideer, hvis du synes dit barn skal have en LGBT+ bog.
‘Død før daggry’ af Emil Blichfeldt
Bogen har en skøn historie, hvor det bliver tydeligt at køn ikke har en facitliste. Hovedpersonen er Brant og er både klatretyv og nonbinær. Brant hader at stjæle, men har fået fat i nogle mystiske magiske sten fra kongen kampkrone.
Denne bog vil være en perfekt julegave til en pre-teen, om dit barn har det svært med eget køn, har en ven som har det svært eller hvis du bare vil give dit barn muligheden for at forstå at køn ikke behøver være stationær, så er Emil Blichfeldts bog en oplagt gave.
Se anmeldelse her på siden.
Findes hos din boghandler på nettet
‘Drengen og drag’en’ af Caroline Damsgaard Christensen og Ida Rørholm Davidsen
En bog om at være anderledes og stå ved det. Historien er om drengen Ask, der møder en dragqueen, som synes Ask skal vise hvor dygtig en danser han er. Det er dog hverken nemt at være dragqueen eller mandlige danser i det land, de bor i. I landet Miwaki er det nemlig forbudt for mænd at have kjole på og alle skal helst være som landets leder.
Denne bog er den perfekte gave til et barn som synes det er svært at være sig selv. Jeg tror at de fleste pre-teens vil nyde denne bog og glæde sig til resten af serien. Bogen har mange billeder, og derfor vil den også være nem at gå til for dit barn.
Se anmeldelse her på siden
Findes hos din boghandler eller hos forlaget Cobolt
‘Skæbnekløver 1’ af Mikkel Wendelboe
En fantasy roman om Emilia og Stacy, som bliver venner. Stacy åbner Emilias øjne for at verden er større end den hun kender, og at man faktisk kan opleve nogle helt fantastiske ting, hvis bare man prøver at gøre op med de kedelige regler. Det sted Emilia har levet hele livet er begrænset, og de informationer hun og hendes forældre kender, er kun det, som de får lov at vide fra overmagten.
Denne bog er en perfekt julegave til en teenager. Det er en god fantasy roman som er starten på en serie, som jeg tror vil fange de fleste teenagere. Der er både en start på en kærlighedshistorie, en krig ude i rummet og overvejelser om hvad man skal finde sig i.
Se anmeldelse her på siden, og snart kommer der anmeldelse af de næste bøger i serien.
Findes hos din boghandel eller hos forlaget Krabat