ANMELDELSER

Hemmeligheder i en anden verden

En YA-bog om at vokse op i en verden som holder på hemmeligheder. En verden, hvor ens hjerne er blevet kodet til at mene det samme som alle andre. En verden som ligner vores og alligevel overhovedet ikke.

Skæbnefortællinger er en såkaldt YA-bog. Det står for young adult. Det er bøger, hvor hovedpersonen er på en rejse. Hvor de lærer noget om, hvem der er. Bøger der er skrevet til unge. I Skæbnefortællinger møder vi Emilia, som kommer fra kvadrat 92. I kvadrat 92 lever hun hele hendes liv, for det er ikke muligt at komme uden for ens kvadrat uden at blive opdaget. Derfor kommer det også som lidt af en overraskelse, da der pludselig dukker tre nye “elever” op på Emilias skole.

Fremmed i kvadrat 92

En blå kæmpe gut, en selvglad flirtende dreng og den skønne vilde Stacy dukker op, og samtidig begynder sikkerhedstjenesten at tjekke folk i kvadrat 92. Denne nye Stacy opsøger hele tiden Emilia og dukker op alle steder. Emilia finder hurtigt ud af at Stacy er lidt af en ballademager, men hun er sød, lækker og dragende.

Verden udenfor

Emilia er vokset op i kvadrat 92, og har hele listen over hvad man ikke må i hovedet. Hun har aldrig gjort noget forbudt, men hun drømmer om at opleve verden udenfor. Den eneste mulighed for at se verden udenfor, er at besøge en af terrasserne og se stjernehimlen med et skjold imellem. På terrassen støder Stacy til Emilia og hendes veninde Tara.

Lad os åbne, så alle kan se stjernehimlen

Stacy har en idé. Hun synes de skal åbne taget, så alle kan se stjerne uden taget imellem. Emilia og Tara kan godt se, at det er en god ide, og især fordi der kommer en stor meteorregn. Sammen sætter de tre sig for at prøve, og her starter det første eventyr. Om det lykkes, må I læse bogen for at finde ud af.

Hvorfor må du ikke det?

Hele historien arbejder med, at det er sundt for os at sætte spørgsmålstegn. Den verden som Emilia lever i, mener alle det samme, troede hun, indtil Stacy dukkede op. Pludselig møder hun en som tør spørge, hvorfor må du ikke det. Samtidig opdager Emilia, at Stacy har oplevet verdener og galakser uden for kvadrat 92, og det pirrer til Emilias ønske om at komme ud og opleve et andet liv.

Nu tror hun, jeg er lesbisk

Emilia er tiltrukket af Stacy, men det er ikke godkendt. Derfor reagerer hun på tiltrækningen, men hendes mor blander sig, så de ikke bliver opdaget. Emilia ved ikke, hvad hun skal gøre med hendes lyst til at følge med Stacy, men er nervøs for hendes mor, der nu tror hun er lesbisk. Heldigvis bliver Stacy ved med at dukke op og udfordre Emilia. Samtidig bliver Emilia mere og mere opmærksom på, at hendes verden ikke er ægte, for alt er dannet ud fra både holdninger, meninger og følelser.

Grundlaget er lagt for en vild og actionpræget serie

Denne bog er den første i en serie, og jeg er sikker på, at det bliver en actionpræget serie. Allerede i denne bog bliver vi præsenteret for mange forskellige livsformer og tager et skridt ind i noget som kunne minde om en krig. Der er ingen tvivl om, at Mikkel Wendelboe kan noget med ord og har en vild fantasi. Forfatteren er god til at holde os i hånden, for at vi kan forstå hele den nye verden, han har skabt.

 

Info

“Skæbnekløver – Stjernedrømme” af Mikkel Wendelboe ude på forlaget Krabat.

259 sider

Findes som e-bog og lydbog

Andet og tredje bind i serien er også ude nu.

Læs også: “Kald mig Lucia” – en film om at blive den, man føler man er.