Jeg er hverken dreng eller pige

![]()
Børnebog: En bog til alle de børn, som måske er nonbinære. Her har du noget at spejle dig i. Bogens hovedperson er nonbinær, og det er en helt normal børnebog med en spændende historie. Klatretyven Brant skal stjæle kongens diamanter, men hvorfor mon.
Brant er klatretyv, og har fået til opgave at stjæle diamanterne i kongens kampkrone. Opgaven kommer fra tyvens laug, og han har ikke et valg, medmindre han vil modtage en fysisk straf. Brant må prøve og har fået at vide han skal bytte diamanterne ud, men må ikke røre dem. Selvfølgelig lytter Brant ikke til tyvens laug, og i samme sekund han rører ved diamanterne får han uanede kræfter.
Spændende historie
Historien er en børnefortælling med en spændende ny verden, som man bare har lyst til at forsvinde længere ned i. Jeg er sikker på, at langt de fleste børn vil elske historien, om det er Brant eller prinsessen, man forelsker sig i, så hepper man på dem.
Burde være obligatorisk i dansk
Nu er jeg selv uddannet skolelærer, og hvis jeg underviste i dansk, så skulle min klasse helt sikkert læse denne perle. De skulle læse den, fordi den giver en forståelse af, at køn ikke er noget stationært, og fordi historien er spændende med action fra første side. Det kan dansk litteratur også.
En fantasy verden
Den verden som Emil Blichfeldt har bygget op, har mange flere sider og der er både noget vi kender, men også helt nye tanker. Der har engang været kæmpe drager, og engang var der magi over det hele. Dog må du læse bogen for at få hele historien, og jeg tør godt lægge hovedet på blokken, for at du vil elske historien.
Info
“Død ved Daggry” af Emil Blichfeldt ude på forlaget Calibat
109 sider
Ude nu
Læs også: Ursula vil ha’ Viktoria
