KULTUR

Homoware fylder 20 år

Michael og Henning Flyngborg i Homowares butik i Larsbjørnsstræde.
Foto: Bert Svalebølle

Homoware.dk fylder 20 år den 4. marts og er dermed en af de ældste stadig-eksisterende webshops i verden.

Homoware.dk startede i 2000 som en internetbutik, der hovedsageligt solgte regnbueting. Men i dag har de også en fysisk butik i Larsbjørnsstræde, og udvalget af varer er støt vokset gennem årene.

Den korte historie om Homoware

Homoware blev startet af partnerne Troels Rickers Larsen og Ole Skeem Hjorth. Troels og Ole boede i Odense og drev Homoware fra deres privatadresse.

I 2008 besluttede Troels, at de ville lukke Homoware. Selv om det var blevet en kæmpesucces, så havde de lyst til at lave noget helt andet i deres liv. Men det var ikke nemt at finde en køber.

Det lykkedes dog i 11. time, og Homoware blev reddet af to nye ”drenge”: Mads og Dennis, der overtog rettighederne og genåbnede internetbutikken i 2009. Efter to år solgte de i 2011 homoware.dk videre til de nuværende ejere, Michael og Henning Flyngborg.

Den første fysiske butik

I 2015 kunne webshoppen homoware.dk så fejre åbningen af den første fysiske butik, som stadig ligger i Larsbjørnsstræde 11 i København.

Forretningen er på over 100 kvadratmeter, og kunder kan vælge mellem mere end 2.500 produkter.

Fødselsdagen fejres med gode tilbud, og hvis du kommer forbi butikken i Larsbjørnsstræde onsdag den 4. marts, så giver de nok en lille en.

 

Du kan læse den lange version af Homowares historie her.

 

Se også: Nordens største gayshop