SAMFUND

Homoseksuelle skal kunne donere blod

Flere politiske partier vil have sundhedsministeren til at revurdere det danske forbud mod at lade homoseksuelle mænd donere blod.

Som det er i dag kan homoseksuelle mænd ikke blive bloddonorer, da de anses for at have en større risiko for at være smittet med hiv eller hepatitis en heteroseksuelle.

Det forbud vil en række af politiske partier uden om regeringen nu have sundhedsminister Nick Hækkerup til at ændre.

Flere europæiske lande har allerede lempet på forbuddet og gjort det afhængigt af, om den homoseksuelle rent faktisk tilhører risikogruppen ved at have mange skiftende partnere.

”Det er rigtigt, at homoseksuelle mænd fortsat er overrepræsenterede i de danske hiv-statistikker, og det skal der selvfølgelig tages højde for. Men der er tale om forskelsbehandling, når bøsser og biseksuelle mænd udelukkes fra bloddonation på livstid”, mener direktøren for Aids-fondet Henriette Laursen.

”Screeningen kan udelukke smitte, så længe den er mere end en håndfuld dage gammel. Det relevante spørgsmål at stille en homoseksuel mand, der vil donere blod, er derfor, om han har haft sex med en anden mand inden for den seneste uge. Er svaret ja, skal han udelukkes fra bloddonation i en kortere periode herefter. Den slags relevante spørgsmål stilles allerede i dag til andre målgrupper. Eksempelvis personer, der har været i det sydlige Afrika, hvor risikoen for hiv og hepatitis er sammenlignelig med de danske homoseksuelle mænds”, tilføjer direktøren, der undre sig over hvorfor det i Danmark er den seksuelle orientering og ikke den konkrete seksuelle adfærd, der er afgørende for om man kan donerer blod.

 

Læs også: Hvad kræve det at blive bloddonor