Hjælper LGBT asylansøgere og flygtninge

Morten de Castro er 45 år og arbejder til daglig som handicapmedhjælper. På et tidspunkt følte han, at han i sin fritid havde brug for at beskæftige sig med noget helt andet. Noget, som han kunne lægge en del af sin energi i, og som både var meningsfyldt og konstruktivt. Han mødte en gammel ven, der fortalte ham om LGBT Asylum, og Morten de Castro syntes, det lød interessant og kom til en slags ansøgningssamtale. Han ville gerne være kontaktperson til LGBT+ asylansøgere og flygtninge.

Da han i 2013 startede som frivillig i LGBT Asylum i København, var det både for ham og de andre frivillige helt nyt at skulle hjælpe LGBT+ asylmodtagere og flygtninge. Foreningen var nemlig startet kort forinden i 2012.

”Vi var uden erfaringer med det, så det var i høj grad learning by doing. Det blev vurderet, om man egnede sig til at være frivillig i LGBT Asylum. Det kræver nemlig, at man på samme tid er meget professionel og empatisk. Man skal være god til at give omsorg og vise empati. Og man skal være villig til at lægge nogle timer i arbejdet, som man som frivillig gør uden at få penge for det. I nogle perioder er der meget stille, mens der i andre perioder er en hel masse at lave. Så det varierer rigtig meget”, fortæller Morten de Castro til journalisten Bjarne Henrik Lundis i podcasten Regnbueland. Den indgår i serien om at være LGB´+ person i København, som er støttet af Københavns Kommunes Kultur- og Fritidsudvalg.

Som frivillig oplevede han, at der i asylcentrene var flere og flere LGBT+ asylansøgere, som havde brug for hjælp. De følte sig usikre og viste ikke, at der var nogen, der kunne støtte dem. Sidenhen har man i LGBT Asylum fået kontakt med alle asylcentre, som i dag også alle skal have LGBT-kontaktpersoner.

”Da jeg i starten skulle ringe til de ansatte i asylcentrene for derigennem at komme til at tale med LGBT+ asylansøgerne, anede de ansatte nærmest ikke, hvad ordet LGBT betød. Men nu har man LGBT+ asylansøgerne klubber, for eksempel i asylcenteret i Jelling, hvor de mødes hver uge. Jeg har selv besøgt dem flere gange, og taget mad med, og vi har haft lidt af en fest. Jeg kan se, hvor glade LGBT+ asylansøgerne bliver, når jeg kommer”, fortæller Morten de Castro. Netop asylcentret i Jellinge har LGBT Asylum et godt samarbejde med – det er også det nærmeste center i forhold til København.

Behov for at mødes med ligesindede

LGBT Asylum laver flere gange om året såkaldte weekendcamp, hvor man mødes med LGBT+ asylsøgerne og flygtningene. Her har man fælles aktiviteter og workshops.

”Det er utrolig vigtigt for LGBT+ asylansøgere og flygtninge at møde ligesindede. For det kan godt være meget hårdt at sidde i et asylcenter, hvor man føler sig alene i verden, og hvor man ikke ved, hvad ens fremtid byder. LGBT+ asylansøgere har brug for at mødes med ligesindede og allierede, så de har nogen, som de kan spejle sig i og dele oplevelserne med. Og desuden at have allierede, som støtter dem, og som de oplever er på deres side. Jeg har flere gange oplevet LGBT+ asylansøgere, som havde det meget dårligt. Men så snart de kom med på en weekendcamp og begyndte at tænke på noget andet og var sammen med andre ligesindede, så blev de fuldstændig forvandlet og var nogle andre personer, når de tog hjem igen om søndagen. Det at være sammen, giver dem så meget glæde”, fortæller Morten de Castro og fortsætter:

”LGBT+ flygtningene har også brug for at møde ligesindede, for det kan være svært at skulle slå rod her i Danmark og skabe sig et netværk, få nye venner og lære et nyt sprog. Vi har i LGBT Asylum startet et mentor-netværk, der hjælper LGBT+ flygtningene med at falde til her i Danmark og undgå, at de bliver ensomme. Nogle af dem har for eksempel ikke prøvet at skrive et cv, andre ved ikke hvordan de betaler deres skat eller bestiller tid hos lægen og skal have hjælp til det”.

Vigtig med troværdig historie

Morten de Castro og de andre frivillige hjælper hver enkelt LGBT+ asylansøger med deres asylsag. Hver LGBT+ Asylansøger er tilknyttet to kontaktpersoner fra LGBT Asylum.

LGBT+ asylansøgernes situation er også vidt forskellige. Nogle har fået afslag på deres ansøgning, mens andre endnu ikke har fået søgt om asyl.

”Vi hjælper LGBT+ asylansøgerne så hurtigt vi kan. Det kan være med at forberede dem til at gå til interviews, som de for eksempel skal med Udlændingestyrelsen eller Flygtningenævnet. Interviewene kan godt vare op til 6 til 8 timer. Vi kan også være deres bisidder under interviewene. Det er meget vigtigt, at LGBT+ ansøgere har en sammenhængende og troværdig historie, så den ikke skifter afhængig efter, hvem de taler med. Men for en LGBT+ asylansøger, der er traumatiseret og måske også har stress, kan hukommelsen godt svigte, og vedkommende kommer nemt til at glemme noget.

Desuden kan det for den enkelte LGBT+ asylansøger være meget ubehageligt at skulle huske på og ribbe op i oplevelser og forhold, som har været meget ubehagelige og traumatiserende for dem. Jeg prøver dog også at fortælle LGBT+ asylansøgere, at det på den anden side måske er godt for dem at skulle tale om det, i stedet for bare at gemme det væk. Men at de selvfølgelig skal sige til, hvis det bliver for hårdt for dem. LGBT+ asylansøgere kommer som regel til to eller tre interviews. Fortæller man ikke nøjagtig den samme historie to gange, bliver man erklæret for utroværdig”, forklarer Morten de Castro.

Går meget tæt på LGBT+ asylansøgeres liv

LGBT+ asylansøgerne bliver også spurgt om, de vil udlevere deres telefon, og så går man igennem hele den enkelte asylansøgers historik på telefonen. Det kan være meget grænseoverskridende, og LGBT+ asylansøgerne bliver spurgt om meget personlige spørgsmål.

”LGBT+ asylansøgerne skal foran andre, som de ikke kender, udlevere sig selv og deres personlige historie, og det kan være meget traumatiserende. Mange af dem kommer fra lande, hvor de ikke har kunnet være sig selv som LGBT+ personer, og hvor det kan være forbundet med store fare, hvis nogen fandt ud af det. De har derfor brugt hele deres liv på at vise, at de ikke er LGBT+ personer, og nu skal de i interviewet med Udlændingestyrelsen pludselig være meget LGBT-agtige. Det kan selvfølgelig være meget svært for LGBT+ asylsøgerne at skulle være det”, lyder det fra Morten de Castro.

Han forklarer, at interviewene er forskellige fra gang til gang. Men at han har fået en større fornemmelse af, hvad er det, Udlændingestyrelsen gerne vil vide, og hvad for en drejning, at et interview nogle gange godt kan tage.

”Når jeg gennemgår, hvad der kan ske ved et interview med en LGBT+ asylansøger, forestiller vi os, at jeg er Udlændingestyrelsen, og så stiller jeg den enkelte LGBT+ asylansøger en række spørgsmål, som de kan blive stillet ved det egentlige interview. Da det netop kan være meget svært for LGBT+ asylansøgerne at huske, hvad de har foretaget sig i deres liv, prøver vi at bygge en slags tidslinje op, så de nemmere kan huske, hvad der er sket i deres liv år efter år. Og tidslinjen hjælper dem ofte med at komme i tanke om, hvad de har lavet. LGBT+ asylansøgerne kan til interviewene blive spurgt om de mindste bittesmå detaljer om et eller andet, som de fleste af os aldrig ville kunne huske”, forklarer Morten de Castro.

Bliver som en familie for dem

Ifølge ham er LGBT+ asylansøgerne, som han møder og hjælper, meget forskellige. I alt har LGBT Asylum i årens løb hjulpet over 600 LGBT+ asylansøgere og flygtninge, og man har i dag både en stor afdeling af LGBT Asylum i København og en mindre afdeling i Århus.

”Jeg har oplevet LGBT-asylansøgere, der til at begynde havde en meget hård skal. Men i takt med, at vi mødtes og talte sammen, fik de det bedre og åbnede sig langsomt op. Og de blev nærmest som helt nye mennesker. For LGBT+ asylansøgerne føler, at de i os frivillige i LGBT-Asylum har fået en ny familie.

Vi skal huske på, at nogle af dem er flygtet fra deres familie, og måske har familien slået hånden af dem, og de har mistet kontakten til alle. Det kan derfor være rigtigt ensomt, når man sidder i sit asylcenter og ikke ved, om det tager et par måneder eller tager et par år, før deres sag er blevet afgjort.

De mest uhyggelige historier

Han har nogle gange tænkt på, hvordan han selv ville reagere, og hvis selv stod i den samme situation som LGBT+ asylansøgerne.

”Jeg tror, jeg godt kunne gå ned med flaget før, at min sag overhovedet var startet. De LGBT+ asylansøgere, som jeg møder, er flygtet fra deres hjemland og er kommet hertil, og de har alt på spil og er i mine øjne sindssygt seje. Nogle gange så lyder deres historier for mig som den mest uhyggelige og værste krimi, jeg har set eller læst, og jeg tror ikke altid mine egne ører. Nogen er blevet kidnappet, og der skulle betales løsesum for, at de kunne blive sat fri igen, og andre er blevet truet på livet og er flygtet fra alt og alle. Det er de mest uhyggelige historier, jeg har hørt”, lyder det fra Morten de Castro.

I begyndelsen kunne han godt lægge søvnløs om natten efter, at han havde mødtes med LGBT+ asylansøgere, og de havde fortalt deres historie til ham. Eller hvis de for eksempel havde fået afslag på deres asylansøgning, og de var gået under jorden, og han ikke vidste, hvor de var. Eller hvis han bare ikke kunne komme i kontakt med dem.

”Efter at have været i frivillig LGBT Asylum i mange år, har jeg fået mere hård hud og lært at rumme og håndtere det, jeg hører. Det er man nødt til at kunne som frivillig, for ellers ville jeg hurtigt brænde ud som aktivist”, understreger Morten de Castro.

Er blevet endnu mere rummelig som person

Han mener også, at han som person har lært meget af at være frivillig i LGBT Asylum.

”Jeg har arbejdet i forskellige regi indenfor sundhedsområdet, og jeg føler, at jeg har fået en større empati for andre mennesker. Som person har jeg meget omsorg, jeg kan yde til andre. Jeg har altid haft en vis rummelighed, men der er ingen tvivl om, at den er blevet større efter, jeg er blevet frivillig i LGBT Asylum” fortæller Morten de Castro.

Brug for flere frivillige

Han fortæller, at man altid søger frivillige i LGBT Asylum.

”Vi har mange forskellige slags frivillige. Det kan være som kontaktperson, tolk eller oversætter eller som mentor. To gange om året er der opstartsmøde for nye frivillige. Nogle har også lyst til at lave mad, andre vil være med til at organisere fester, og andre igen er såkaldte community organizer.

Hvis man bor et sted i landet tæt på et asylcenter, for eksempel nær Jelling, eller tæt på LGBT+ flygtninge i et boligområde, har vi altid brug for nogle, som kan tage en halv eller hel dag ud af deres kalender og være sammen med de LGBT+ Asylansøgere og flygtninge, som har et kæmpestort behov for at møde andre LGBT+ personer. Så man kan godt som frivillig nogle gange føle sig utilstrækkelig. For der er rigtig mange LGBT+ asylmodtagere og flygtninge, som har brug for støtte og et netværk,”, understreger Morten de Castro.