HIV-smittet nægtet indrejse i Australien
HIV-smittet skandinavisk turist blev nægtet turistvisum til Australien.
En 60-årige skandinavisk turist har levet med HIV siden 1994, og har besøgt Australien hvert år gennem 22 år.
Da han fornylig ønskede at besøge Australien igen blev hans ansøgning om et tre-måneders turistvisum afvist. Den chokerede turist fik oplyst, at han ikke havde bestået en helbredsundersøgelse på grund af sin HIV-status.
Myndighederne uddybede afvisningen med, at han sandsynligvis ville være en belastning for det australske sundhedssystem. Dette til trods for, at hans behandling består af en enkelt pille dagligt, som han selv medbringer på sine rejser.
Den rejsende ønsker at være anonym, men uddyber sin helbredstilstand: “Selvom jeg er HIV-smittet, er jeg ved godt helbred, men det er tydeligt, at nogle ikke ønsker mig i landet fordi jeg har HIV. Jeg er blevet undersøgt af en læge i Sydney, der siger, at mit helbred ikke kunne være bedre end det er”.
Sagen blev omtalt af den australske avis the Star Observer og det medførte en undskyld fra de australske myndigheder. Afvisningen blev kaldt en “administrativ fejl”, og det blev fastslået, at HIV-smittede turister er velkomne i Australien.
Turisten tager mod undskyldningen, men udtrykker bekymring for, at andre vil møde samme “misforståelse”.
Læs også: Præst: Løsningen på hiv-epidemien: Dræb alle homoseksuelle