Heksejagt på det Kongelige Teater

 

Kongelige Teater sætter fokus på hekseforfølgelse med det barske stykke om datidens hekseforfølgelser i HEX.

Det er særdeles grusomt og meget smukt, på en og samme tid, når Det Kongelige Teater nu sætter fokus på hekseforfølgelse. Det sker i et nyskrevet stykke Hex, der netop har haft urpremiere på Skuespilhusets Store Scene.

Grusomt er det, fordi det var del af datidens Danmark, hvor kvinder, der skilte sig ud fra mængden, blev forfulgt, dømt uden egentlig rettergang, og enten brændt levende, eller halshugget. Smukt fordi hele opsætningen, alt fra velklingende lyd og sang, til scenografi, koreografi, æstetik, og ikke mindst skuespil er ren fryd for øje og øre. Også selvom det er barsk, blodet flyder, og røgen fra de brændende bål breder sig.

Handlekraftig kvartet

Bag Hex står de fire kvinder Olga Ravn, Liv Helm, Jeanett Albeck, og Freya Sif Hestnes. De to førstnævnte står for manuskript, Liv Helm står desuden for iscenesættelsen, mens Jeanett Albeck har skrevet musik og sangtekster. I det hele taget en stærk og handlekraftig kvartet, idet Freya Sif Hestnes også forestår scenografi, kostumer, videokoncept og videodesign.

Kvartetten har hentet inspiration fra håndskrevne originale kilder fra blandt andet Det Kongelige Bibliotek og Trolldomsarkivet i Norge. Desuden har de kigget dybt i historiebøgerne, på nordiske folkeminder, historiske kilder fra nordeuropæiske trolddomssager, breve, regnskabsbøger, retsdokumenter, og teologiske skrifter, for at stykke historien sammen i Hex.

For Hex er baseret på virkelige hekseforfølgelser tilbage i 1600-tallet.

Den barske virkelighed

Hex er særdeles grusomt et stykke alene af den grund, at hekseforfølgelserne, der endte med bål, brand og halshugning, har fundet sted. Fundet sted i Danmark og under Christian den IVs tid. En tid, de fleste af os ellers forbinder med den danske folkekirke efter reformationen inspireret af Marthin Luther, og med bygning af blandt andet kirker overalt i landet.

Men fordi man bygger kirker, og gerne vil være en god kristen, betyder det ikke nødvendigvis næstekærlighed. For den mangler totalt, idet Christian den IV, godt hjulpet på vej af ikke mindst lensmand Otto Skeel, forfulgte kvinder, der ofte var handlekraftige, kunne klare sig uden mænd, og jo, ind imellem også lå i med kvinder.

Stykket kommer dermed så tæt på datidens virkelige begivenheder som det nu engang er muligt, her 400 år senere end de fandt sted. Ja selv karakterernes navne er taget direkte fra en række trolddomsprocesser, der udspillede sig på blandt andet det fynske gods Nakkebølle, og fra Aalborg.

I stykket er det dog skrevet sammen til en ti-årig periode, og med direkte henvisning til datidens persongalleri. Et galleri der foruden Christian IV og hans hustru Kirsten Munk, også talte den fynske adelskvinde Anne Bille, der var gift med Eiler Brockenhuus, førnævnte lensmand Otto Skeel, og ikke mindst Elisabeth Klyne, der var gift med præsten i Aalborg, David Klyne.

Endelig må ikke glemmes virkelighedens ”hekse”, hvis navne, sammen med hundredvis af andre kvinders navne oplistes til slut i stykket. Nemlig alle de kvinder, der blev ofre for hekseforfølgelserne.

I stykket møder vi således Christenze Kruckow (Kirsten Olesen), Ousse Lauridsdatter og Maren Kneppis (Christine Albeck Børge), Apelone Ibsdatter (Kitt Maiken Mortensen), og Dorte Kjærulf (Marie Bach Hansen).

Fra virkelighedens verden

Hex tager udgangspunkt i en fortælling fra Nakkebølle Gods på Fyn. På godset boede Christenze Krukow (Kirsten Olesen), der selv var barnløs, men hun assisterer, da Eiler Brockenhuus efter sin første kones død gifter sig med Anne Bille (Marie Bach Hansen).

Anne Billes opgave var klar: Hun skulle føde en arving til Nakkebølle Gods.

Hun bliver gentagne gange gravid, 15 gange i alt, men mister undervejs, eller umiddelbart efter fødslen, den nyfødte. Snakken på godset og i det omliggende samfund går, for der må være en årsag til, at Anne Bille og hendes mand, mister deres børn. Mistanken falder på nogle kvinder, som man mener udøver trolddom, blandt andet med det formål, at parret ikke skal få en arving. Og dermed går hekseprocessen i gang, og ikke mindst rettet mod Christenze Kruckow. Den samme Christenze Kruckow, som Anne Bille ellers havde spurgt om råd til, hvordan hun skulle kunne beholde sit nyfødte barn.

Christenze Krukow vælger at flygte til Aalborg, men forelsker sig hurtigt i en kvinde, der også driver trolddom.

I Aalborg residerer lensmand Otto Skeel, også spillet af Kirsten Olesen. Otto Skeel vil gerne gøre indtryk på kong Christian IV, som han ifølge stykket, også er lettere forelsket i.

Resten skal ikke nævnes, men Hex er på mange måder en barsk historie. En historie, hvor vi får fortalt og oplever trolddom, hvor vi oplever et samfund, hvor man stikker hinanden, for at redde eget skind, hvor vi hører om barske torturmetoder, og hvor selv børn bliver taget som vidne.

Som samlende fortæller oplever vi Jeanett Albeck som djævelen. Og sikke da en djævel hun er: Magisk, forførende, i al sit væsen.

Generelt meget fine skuespilpræstationer over hele linjen!

Flot flot opsætning, men med fysisk ubehag til følge

Alle virkemidler tages i anvendelse i dette flot opsatte stykke. Der er direkte kamera på så selv de mindste detaljer, når trolddrikke laves, eller når vi skal se dybt ind i sjælen hos de enkelte, skal vises for publikum. Der spares ikke på effekter, som fortælle- og virkemidler.

Alt så levende og barsk fortalt, at man i visse passager nærmest fik fysisk ubehag med tanke på, hvad skete i datidens Danmark. Og når vi så sammenholder det med, hvordan der også den dag i dag rundt i verden, er mennesker der forfølges, tortureres, og uden rettergang dømmes til døden på bestialsk vis, så tænker man, sikke da en verden vi lever i.

Hex kaster med sin historie om datiden skygger langt ind i nutiden. En nutid, hvor de der er anderledes, minoriteter, de der skiller sig ud, forfølges og dømmes til bål, brand, halshugning, stening, eller hængning.

Hex er såvel et stykke datids som et stykke samtidshistorie, hvorfor de mere nutidige virkemidler, står så skarpt og barsk, som er vi selv med på scenen.

Til trods for at det er en barsk omgang, så tøver Out and About ikke med at give 5 fine stjerner for et velskrevet og ikke mindst flot opsat stykke med en stribe super performere på scenen. Hex er se- og lytteværdig, for som det sidste skal nævnes den nykomponerede musik: Så smuk, og understøttende, at man bare får lyst at høre mere af den.

De dømte kvinder:

De trolddomsdømte kvinder i forestillingen er i kronologisk rækkefølge oplistet her med deres egentlig dødstidspunkt:

Ousse Lauridsdatter, brændt på Fyn, ukendt dato, formentligt 1597

Maren Kneppis, brændt i Aalborg 1612

Apelone Ibsdatter, brændt i Aalborg 29. eller 30. oktober 1619

Dorte Kjærulf, brændt i Aalborg, 1620

Christenze Kruckow, halshugget på Gammel Torv i København 26. juni 1621

Kort om Hex

Manuskript: Olga Ravn og Liv Helm

Iscenesættelse: Liv Helm

Sange og musik: Jeanett Albeck

Scenografi, kostumer, videokoncept, videodesign: Freya Sif Hestnes

Videodesign: Rasmus Kreiner

Lysdesign: Michael Breiner

Animation: Maya SB

Koreografi og butoh-undervisning: Yael Gaathon

Medvirkende skuespillere:

Kirsten Olesen: Christenze Kruckow, Otto Skeel

Ellaha Lack: Elisabeth Klyne, voksbarnet

Christine Albeck Børge:  Ousse Lauridsdatter, Maren Kneppis, Christian 4., voksbarnet

Kitt Maiken Mortensen: Apelone Ibsdatter, Christian 4., voksbarnet

Marie Bach Hansen: Anne Bille, Dorte Kjærulf, Kirsten Munk, voksbarnet

Jeanett Albeck: Djævelen, musikalsk performer

Yael Gaathon: Erindring, fysisk performer

Maria Albrechtsen Mortensen: filmfotograf, ensemble

Haylie Noir Helmershøj: Karen

Lilje Caroline Winther: Karen

Greta Eacott: percussion

Veronika Voetmann: cello

Ida Nørby: cello

Billetter og spilletider finder du her.

Læs også: Overlegen musikalsk lækkerbisken