H.K.H. Kronprinsesse Mary taler ved Copenhagen Pride Week show 2020
H.K.H. Kronprinsessen holder tale ved Danmarks største årligt tilbagevendende menneskerettigheds-begivenhed, nærmere Copenhagen Pride Week.
Det er med stor glæde, at Copenhagen Pride kan meddele, at H.K.H. Kronprinsesse Mary har takket ja til at være en af hovedtalerne under Copenhagen Pride Week. ”Kronprinsessen har ved flere lejligheder vist sin opbakning til LGBTI+ miljøet og talt for lige rettigheder for alle. Det er et stærkt signal, som viser, at i Danmark er vi forenede – fra høj til lav i vores samfund – i bestræbelsen på at alle skal være trygge og vide, at de er skattede medlemmer af vores samfund”, udtaler Forperson Lars Henriksen i en pressemeddelse og fortsætter – ”Det manifesterer sig også i, at Kronprinsessen har sagt ja til at være protektor for WorldPride og EuroGames, som afholdes i København i 2021. Kronprinsessen tager en aktiv interesse i vores arbejde med eventen og vi er meget glade for hendes støtte.”
H.K.H. Kronprinsesse Mary holder tale i forbindelse med det store show lørdag aften den 22. august kl. 19.45 – 21.45, hvor en lang række af danske LGBTI+ artister optræder.
Showet der udsendes online på en lang række platforme, kædes sammen af tre hold værter.
Copenhagen Pride Week 2020 finder sted fra den 17. – 23. august, hvor der fra Rådhuspladsen i løbet af ugen vil blive afviklet 100 events, inden der om lørdagen den 22. august sendes den digitale parade og det store TV-show, der udsendes i samarbejde med TV2 Lorry.
Grunden til at showet kun udsendes online i år, er pga. COVID-19, der ikke muliggør en fysisk koncert.
Alle events i Copenhagen Pride Week kan følges online ugen igennem på copenhagenprideweek2020.dk
Læs også: Copenhagen Pride skaber TV-show i et banebrydende format