KULTUR

Gravstedet ”REGNBUEN” for homoseksuelle

Regnbuen
Regnbuen er et urnegravsted på Assistens Kirkegård for homoseksuelle.

Gravstedet “Regnbuen” er et urnegravsted på Assistens Kirkegård for homoseksuelle, som har valgt at have et fælles gravsted. Det blev oprettet i 2007 og har i dag 25 medlemmer.

Gravstedet har en stor natursten med regnbueflaget og påskriften: “Kamp må der til, skal livet gro”, og til højre for stenen er der en 2,5 meter høj trekanten navnesøjle i messing.

Gravstedet består af 36 urnegravpladser på den nordvestlige del af kirkegården. Tre medlemmer ligger allerede i gravstedet, bl.a. Axel Axgil der stiftede “Forbundet af 1948” i dag kaldt LGBT-Danmark.

Personer der ønsker at støtte foreningen med et fast årligt beløb eller et engangsbeløb kan kalde sig: “Ven af Regnbuen”. Som ven af Regnbuen har man kun ret til at blive bisat på gravstedet, hvis man også bliver medlem.

Du kan finde flere oplysninger om gravstedet Regnbuen på [regnbuenassistens.dk], her finder du også vedtægter og optagelsesbegæring.

Medlemmer af Regnbuen mødes en gang om året på gravsteder, med efterfølgende årsmøde.

 

Se også: Kig forbi: Slottet – regnbuepeljehjem