Giant Steps – Se musikken og hør dansen

Ballet: “Se musikken og hør dansen”, er et citat af George Balanchine, som satte musikken i centrum for sine balletter. Nyd denne repremiere med så tidlige Danmarkspremierer som tilbage i 1952, 1957 og 1963.  Kendte og elskede balletopførelser – så klassiske som de kan blive med moderne accenter hér og dér. Der er både humor og koreografisk indlevelse i disse balletter, som udmærker sig ved handlingsløshed. Du skal blot nyde dansen, og det kan du roligt gøre.

Tre fantastiske balletter fra George Balanchines (1904-1983) ånd. De fysisk krævende balletter udføres formidabelt af et stort korps, som med højt kunstnerisk niveau gav en skøn aften med fine momenter.

Serenade (1934)

Stykket anses for den første neoklassiske ballet. Balanchine leger med bevægelserne på moderne vis uden at slippe det klassiske. Det er i antydningen og det større gruppebillede, at hans koreografi brillerer. Måske netop derfor er oplevelsen så let fordøjelig og fornøjelig. På en midnatsblå baggrund sender danserne store følelser ud til publikum. Et mesterværk og fremragende fremført. Det er en fællespræstation uden egentlige solister, og den kunsthistoriske forklaring skulle være, at der var meget få talentfulde dansere på det hold, som Balanchine skabte balletten med – og hver dag kom der nye dansere og meget få mandlige. Derfor det store korps af kvindelige dansere. Denne ballet blev første gang opført i 1934 på en privat ejendom i White Plains i New York hos en af Balanchines mæcener, Edward M. M. Warburg. Siden er denne ballet opført i hele verden. Den er stadig en af New York Ballets mest fremtrædende og elskede værker.

De fire temperamenter (1946)

En ballet er i fire satser, der hver karakteriserer temaerne fra den græske filosofi og humoralpatologien, nemlig den, at mennesket består af fire grundelementer og dermed fire sindsstemninger: melankolsk, sangvinsk, flegmatisk og kolerisk – jord, luft, vand og ild. Denne ballet var den første ballet, hvor Balanchine blev monokrom og holdt sine kvindelige dansere i sort tricot og hvide tights, og sine mandlige dansere i hvide T-shirts og sorte leggings. Den første opførelse i 1946 var dog i Kurt Seligmans overdådige kostumer med hjelme og slør, men det blev altså senere lavet om. Balletudtrykket er med sit mere klassiske tilsnit kantet og kraftfuldt – og tilmed en eksperimenterende ballet med musik (1939) af Paul Hindemith (1895-1963).

Symfoni i C (1947)

anses for at være et af det 20. århundredes største værker. Her serveres hele repertoiret af den klassiske dans. Det bliver sammenlignet med en nutidig fortolkning af et bal ved Ludvig 14.s hof på Versailles. Hver sats danses af et hovedpar med supplerende solister og omgivet af et fantastisk korps. De forenes alle i en festlig finale som afslutning på festen. Symmetri, balance og harmoni er ledetråden eller snarere ledetrinnet gennem hele denne ballet.

God fornøjelse. Du kan lige nå det.

Info:

Serenade
Koreografi George Balanchine / Musik Pjotr Tjajkovskij / Kostumedesign Karinska / Lysdesign  Ronald Bates

De fire temperamenter
Koreografi George Balanchine / Musik Paul Hindemith / Lysdesign Mark Stanley

Symfoni i C
Koreografi George Balanchine / Musik Georges Bizet / Kostumedesign Annette Nørgaard /
Lysdesign Mark Stanley

Sidste opførelse 18. september 2024.