SAMFUND

G*A*Y Copenhagen lukker

G*A*Y Copenhagen.

Som vi har skrevet tidligere, så har ejeren af Helmerhus-karréen, hvor G*A*Y Copenhagen har til huse, opsagt alle lejerne i forbindelse med ombygning af ejendommen.

I første omgang prøvede udlejer at indgå et forlig med et symbolsk beløb, som ikke kompenserede for den attraktive beliggenhed eller den attraktive huslejekontrakt. Men der er nu indgået forlig, som desværre betyder, at G*A*Y Copenhagen skal være ude af lejemålet den 28. februar 2023.

Bo Sørensen, der sammen med Patrick Tesdorph Bissø ejer stedet, er kede af, at det er nået hertil. Men der ville være en masse udfordringer, hvis de blev boende: Først skulle de fraflytte lokalerne i cirka et år, imens lokalerne blev renoveret, og efterfølgende ville huslejen så stige 3-4 gange.

Bo og Patrick arbejder dog ihærdigt på at finde nye og egnede lokaler, så G*A*Y kan fortsætte efter den 28. februar 2023.

Der er planlagt at afholde en afskedsfest torsdag den 16. februar 2023 – mere herom senere.

Bo Sørensen ejer også Masken Bar og Jailhouse CPH.

 

Læs også: G*A*Y- Copenhagen nægter at flytte

Se også: GAY Copenhagen nightclub