Fra parykker til pride – en royal øjenåbner

Er du også vokset op uden rollemodeller? Uden kendte LGBT+ forbilleder du kunne identificere dig med, spejle dig i og se op til? Så er det ikke så underligt, for beretninger om fortidens queers har været undertrykt, er blevet dysset ned eller tiet ihjel. Men vi har selvfølgelig altid været her i alle kroge af samfundet. Også på de højeste poster og i de fineste kredse, nemlig i Europas kongelige familier. Disse glemte LGBT+ personer har Lars Oskan-Henriksen nu gravet frem, støvet af og serveret friskt og nutidigt i en overraskende bog.

Af Jan Fouchard – (han/hans)

Efter et gigantisk forarbejde præsenterer forfatteren mesterligt de sorte får i Europas fyrstefamilier gennem 1000 år. Han kaster nyt liv og moderne lys over de herligste queers, mange af os stort set aldrig har hørt om. I hvert fald ikke fra denne vinkel. Gennem fascinerende levnedsskildringer portrætteres 39 konger, prinser, prinsesser, fyrster og adelige, der alle udfordrede gængs livsstil gennem deres seksualitet og/eller kønsidentitet, herunder syv danskere. De royale reaktioner på disse normbrud bestod af alt fra tvangsægteskaber, indespærring og henrettelser, men ganske ofte af en forbavsende vilje til at få hofferne til at fungere uden de store skandaler. 

Bogen er genial ved på én gang både at være lærd og medrivende, oplysende og underholdende, omfangsrig og alligevel elegant, faktuel og holdningspræget, historisk og aktuel politisk.  

Den 600-sider tunge bog kræver en hel del opmærksomhed af sin læser, når det enorme historiske stof – i sagens natur – må blive tæt komprimeret. Det går over stok og sten. Man skal holde tungen lige i munden for at følge med. Hvorfor bogen er et værk, der skal læses og nydes langsomt.  

Fri for sladder

Bogen er sobert fri for sladder, snageri og pikanteri, er kildekritisk og særdeles velunderbygget. Trods det farverige tema er det nemlig hard core serious business den belæste og vidende forfatter med stort vingefang kaster os ud i. Der beskrives en detaljerigdom uden lige med mange sidehistorier. Så man får mest ud af læsningen, hvis man på forhånd har et minimum af forhåndsviden om Europas generelle historie. Queerpersoner eller ej; de er nok hovedpersoner her og dybt interessante, men at få den europæiske historie (gen)fortalt på denne måde og i familiemæssig sammenhæng er for en historienørd i sig selv hele læsningen værd.   

 Fortælleteknikken er fin; de indledende afsnit i hver historie er glimrende teasere, der hurtigt sætter den kommende levnedsskildring i scene og skærper vores appetit på at komme videre. Der er også mange originale og malende sprogblomster, der skærper billeddannelsen i hovedet. 

Få nu arvefølgereglerne på plads

Den underliggende ledetråd mod den afsluttende opfordring til at få kongehuse og politikere til at tage sig sammen til nu at få arvefølgereglerne på plads for kommende LGBT+ kongelige er et dygtigt aktivistisk træk. Jeg håber, at vores kongepar og omegn får læst bogen og dermed noget at tænke over og handle på. 

Jeg er blevet underholdt, oplyst, beriget og meget klogere af at bruge de sidste par måneder på at læse med. Bogen kan bestemt anbefales for den historisk interesserede læser af enhver observans. 

Info:

Kongeligt Queer – 39 royale normbrydere’ af Lars Oskan-Henriksen udkommer på forlaget People’s.

592 sider + et stamtræ

Bogen indeholder kongelige personer fra:

Danmark, Sverige, Rusland, Frankrig, Østrig/Ungarn, Tyskland/Preussen, Bayern, Osmannerriget, Rumænien, Bulgarien,  Nederlandene, Spanien, Monaco og Storbritannien.