SAMFUND

LGBT+ rejsemål, der trender i 2026

Amsterdam er i år vært for WorldPriden. Deres ikoniske Canalpride bliver den største nogensinde. Helt sikkert et besøg værd.                                                      Foto: Wikimedialmages/Pixabay

 I 2026 er der især tre destinationer, der løber med opmærksomheden som de “nyeste” og mest trendende LGBT+ rejsemål. Klassikere som Mykonos og Gran Canaria trækker altid, men i år er det især steder, der kombinerer store begivenheder med nye kulturelle oplevelser, der hitter.

​Her er de hotteste bud for 2026:

​Amsterdam, Holland – Verdens centrum i 2026

​Amsterdam er uden tvivl årets vigtigste destination. Byen er fra 25. juli til 8. august vært for WorldPride 2026. I år markeres samtidig 25-året for, at Holland som det første land i verden legaliserede fuldt ægteskab for alle.

​Et af årets højdepunkter bliver helt sikkert den ikoniske “Canal Parade”, hvor festlighederne foregår på både i byens kanaler. Det forventes at blive den største nogensinde under WorldPride-banneret.

Læs mere om World Pride her.

Valencia, Spanien – Sport og sol

​Spanien er altid populært, men i 2026 flytter fokus fra Madrid og Barcelona til Spaniens tredjestørste by Valencia. Byen er nemlig vært for Gay Games XII fra den 27. juni til den 4. juli. Det gigantiske LGBT+ event, der blander sport, kultur og musik forventes at tiltrække over 10.000 deltagere og tusindvis at tilskuere fra hele verden.

Byen Valencia tilbyder en mere afslappet, autentisk spansk vibe med fantastiske strande og verdenskendt gastronomi. Det er faktisk her den elskede spanske ret Paella stammer fra.

Læs mere om Gay Games her.

​Tokyo, Japan – Den nye asiatiske favorit

​Tokyo er hurtigt ved at blive det foretrukne long-haul rejsemål for LGBT+ rejsende, der søger noget andet end de traditionelle vestlige storbyer. Ikke mindst Tokyo Pride er de seneste år vokset til en enorm international begivenhed.

​Hvorfor nu? Japan har set store juridiske fremskridt de seneste år, og Tokyo Pride er vokset til en enorm international begivenhed. Paraden løber af stablen søndag den 7. juni. Men også et besøg i distriktet Shinjuku Ni-chome, som har verdens højeste koncentration af LGBT+ barer er absolut et must. Tokyo er desuden en ekstrem sikker og ren by, der byder på en unik blanding af traditionel kultur og futuristisk natteliv.

Meget mere om Tokyo Pride finder du her.

​Andre bemærkelsesværdige rejsetrends i 2026

Sydafrikanske ​Cape Town bliver mere og mere populær som vinterdestination (vores sommer er deres vinter). Byen anses for at være Afrikas mest LGBT+ venlige storby.

​Grønne destinationer trender mere og mere. Mange rejsende kigger efter rejsemål, der er både “Safe & Sustainable”. Her topper især Island og New Zealand listerne over lande, der både er økologisk bevidste og hører til i toppen over lande, der har stærke LGBT+ rettigheder.