Fortryllende København (1890)

 

Foto: Illustration

Da mejeristen Christian Lehmann blev for kærlig i en arbejdsløshedskø.

Af Karl Peder Pedersen, historiker, dr.phil.

Storbyer har i århundreder været stærke magneter, der har suget homoseksuelle til sig, og det gælder i høj grad også København.

Metropolerne bød på gode job- og uddannelsesmuligheder for kreative personer og følsomme gemytter, og deres kalejdoskopiske menneskevrimmel gjorde det muligt for den enkelte her at leve sit eget liv, frigjort fra landsbyernes og købstædernes sociale kontrol.

Men livet i den store by var også farligt, og hvert år måtte mange give op og vende tilbage til det, de kom fra, eller – endnu værre – synke ned på byens bund til det forarmede proletariat.

En der dem, der blev draget af hovedstaden, var Christian Lehmann (1845-1935). Han kom fra det nordjyske fiskerleje Løkken, hvor han oplevede en barsk barndom i et fattigt hjem, der endte med, at faderen hængte sig.

Ikke så snart var Christian konfirmeret, før han stak af sydpå, hvor han fik arbejde på Mors og på Skiveegnen. I 1868 aftjente han et halvt års værnepligt ved 6. Bataljon i Viborg, og her oplevede han for første gang, hvilke frække, liderlige ting, mænd kunne lave med hinanden.

I 1871 finder vi Christian i København, hvor han oplyste at være i bagerlære, men om det er rigtigt, får nok står hen i det uvisse, da han allerede året efter flytter til Karlebo og Herlev for at tjene bønder.

Selv om han sikkert befandt sig godt blandt de venlige nordsjællændere, trak storbyen kraftigt i ham, og i 1873 var han tilbage igen.

Hvor lang tid Christian denne gang blev i København, ved vi ikke, for næste gang vi finder ham, er i 1880, hvor han er tjenestekarl på en gård i Davinde i nærheden af Odense.

Fra Fyn gik turen tilbage til Skiveegnen, hvor Christian blev ansat som mejerist på herregården Krabbesholm. Han havde altså i årene forinden taget denne uddannelse på et af landets mejerier.

Mens Christian arbejdede på Krabbesholm, begyndte der at cirkulere onde rygter om ham; det sagdes, at han havde med mandfolk at gøre, og blandt folkene gik han under navnet: ”Røvpuleren”.

Når vi ved dette, skyldtes det, at mejeristkollegaen August Nielsen i 1890 blev afhørt om Christians tid på Krabbesholm. Der var nemlig da sket det, at Christian – sikkert på grund af rygterne – havde sagt sit job op og var rejst til København.

Farlige København

I København flyttede den nu 44-årige Christian ind på et lejet værelse i Absalonsgade, hvorfra han dagligt gik hen til det lokale fæstemandskontor – datidens arbejdsformidling.

Tit var der kø ud på gaden, og det var også tilfældet torsdag 28. maj 1890, hvor Christian kom til at stå lige bagved en ung, flot bagersvend, og den fristelse kunne han ikke stå for.

Pludselig ”trykkede han sig ind til ham og bevægede sig frem og tilbage mod hans ryg og bag”, og, hvad der var meget værre, han spurgte også bagersvenden, og de ikke skulle gå hjem og ”prøve måsen”, det vil sige dyrke analsex.

Det havde bagersvenden absolut ikke lyst til; han råbte op og tilkaldte en politibetjent, som tog dem begge med til stationen, hvor der blev optaget rapport.

Hvis blot Christian havde nøjedes med at gnubbe sig op ad bagersvenden, ville sagen være sluttet her med en reprimande, men hans opfordring til, at de skulle ”prøve måsen” gav den en alvorlig drejning.

Ifølge den daværende straffelovs § 177 var ikke kun fuldbyrdet analsex, men også forsøg på samme, strafbart. Christian blev derfor på stedet arresteret, og de næste to måneder sad han varetægtsfængslet, mens 1. Kriminalkammer efterforskede sagen.

At tilnærmelserne over for bagersvenden skulle kunne udløse en anholdelse, kom som et chok for Christian, der aldrig før havde siddet i fængsel, og stædigt fastholdt han, at han ikke siden soldatertiden i 1860’erne havde haft sex med mænd – en forklaring, forhørsdommeren nægtede at tro på.

Efter at være blevet konfronteret med en række vidneudsagn, blandt andet fra mejeristkollegaen August Nielsen, gik Christian til bekendelse og tilstod en række forhold, som dog i de fleste tilfælde var mislykkedes på grund af mændenes afvisning.

De gange, hvor han havde heldet med sig, havde han ”aldrig haft sit mandlige lem inde i vedkommende, men kun mellem mandfolkets ben, samt at det aldrig har været hans hensigt [at dyrke analsex], da han ikke mener at kunne tilfredsstille sin kønsdrift på den måde.

Han mener at dette står i forbindelse med, at oversiden på hans mandlige lem er så snæver, at det ville genere ham og volde ham smerte at stikke lemmet ind i endetarmen eller noget andet hul”.

Trods ihærdige anstrengelser lykkedes det ikke forhørsdommeren at skaffe beviser for, at Christian havde deltaget i analsex, og at fortolke hans opfordring til bagersvenden som forsøg på noget sådant holdt ikke vand.

Ved afslutningen af det sidste forhør 25. juli 1890 blev Christian derfor løsladt med besked om, at tiltalen var frafaldet.

Tilbage til trygheden i Jylland

Da Christian i 1890 kom til København, havde han en klar forventning om, at han nemt kunne realisere sin seksualitet her, og at han ikke behøvede at lægge så mange bånd på sig selv i storbyen som hjemme i Jylland.

Han fortalte nemlig forhørsdommeren, at han for år tilbage ”havde fået at vide, at det var strafbart at have med mandfolk at gøre, og derfor betvang han sine lyster, men ved synet af bagersvenden, som han for øvrigt aldrig havde set før, fik han en ubetvingelig lyst til at tilfredsstille sin kønsdrift ved ham”.

Selv om kontaktforsøget til den unge bagersvend gik skævt, kan Christian sagtens have haft en række gode oplevelser med mænd i København, som vi bare ikke kender det mindste til.

Men på den anden side kan det heller ikke udelukkes, at gensynet med hovedstaden blev en skuffelse for den efterhånden halvgamle mejerist.

I hvert fald rejste Christian inden længe tilbage til Jylland, hvor vi i 1901 finder ham på et mejeri i Mariager og i 1906 boende i Århus.

Sin slutstation nåede han i 1911, da han fik en lille lejlighed på Søren Møllers Vej i Randers, hvor han også snart fik bevilget kommunal alderdomsunderstøttelse. Derudover skaffede han sig en ekstraindtægt ved at leje et værelse ud. Altid til unge, nydelige mænd, som han kunne nyde synet af dagligt – på behørig afstand.

Den homoseksuelle husmandssøn Christian Lehmann fra Løkken opnåede at få et langt liv. Han døde først i 1935 – 89 år gammel – på De Gamles Hjem i Randers.

Det bød ikke kun en rejse fra Løkken til København og halvvejs tilbage igen. Det blev også en stort skridt væk fra den gamle straffelov, som han var nær ved at blive ramt af i 1890.

To år inden Christian døde, trådte en ny straffelov i kraft, og nu var det ikke længere forbudt ”at prøve måsen”.

Læs også: Den store sædelighedsskandale (1906)

Se også: Sådan dyrkede vores forfædre sex